Nyt job til fyret Cheminova-direktør

Kurt Pedersen Kaalund har fået nyt job i USA efter sin fyring ved Cheminova.

140718_cheminova.jpg

Den tidligere topchef på Cheminova, Kurt Pedersen Kaalund, der blev fyret i vinter, har nu fået en ny topstilling. Denne gang i USA. Det skriver Folkebladet Lemvig.

Fra 1. august skal han være chef for 2500 medarbejdere i det amerikanske selskab, Albaugh, der producerer sukker, finkemikalier, ukrudtsmidler og andre produkter relateret til landbrug.

Det amerikanske selskab, der holder til i staten, Iowa, sælger primært sine produkter i USA og Argentina og har en samlet omsætning på 1,2 milliarder dollars.

Kurt Pedersen Kaalund var administrerende direktør i Auriga, der er Cheminovas moderselskab.