Lemvig-vartegn genindvies: Får nyt liv som triumfbue

En mere end 100 år gammel jernbanebro i Lemvig blev onsdag aften genindviet. En ny lysinstallation gør, at den nu lyser op i forskellige farver om aftenen.

Det her er synet, der mødte de mennesker, der var mødt op til genindvielsen af jernbanebroen fra 1892.
Det her er synet, der mødte de mennesker, der var mødt op til genindvielsen af jernbanebroen fra 1892.
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

Onsdag aften bliver et af Lemvigs vartegn genindviet. Den gamle jernbanebro kan ses i et helt nyt lys, når den hver aften lyser op i forskellige farver.

Det kunne de fremmødte i dag opleve til indvielsen, som sker præcist 100 år efter den første ombygning tilbage i 1919.

- Banebroen er et arkitektonisk mesterstykke og et vigtigt historisk bygningsværk i Lemvig. Broen fortjener at blive fremhævet som det måske vigtigste  bevarede vartegn i byen, nu da den er renoveret, siger Steffen Damsgaard, formand for Teknik og Miljøudvalget i Lemvig Kommune i en pressemeddelelse. 

Genindvielsen blev fejret med kaffe og kage til de fremmødte. Og så var vejen spærret af, så gæsterne kunne nyde synet. 

Lys skal fremhæve ikonisk arkitektur

Broen blev bygget tilbage i 1892. Siden er den blevet renoveret i 1919, og nu var en renovering så igen nødvendig. Broen havde nemlig fået vandskader og flere byggesten var i forfald.

I dag kunne man fejre, at den er blevet malet, gjort lettere tilgængelig og så har man installeret lys, så den lyser op om aftenen, når gadelygterne også lyser. 

- Med belysningen vil vi fremhæve broen og dens smukke, ja, ikoniske arkitektur, der gennem tiden har været et kendetegn for byen, men som i mørke timer slet ikke ses,Steffen Damsgaard.

I vores nyheder klokken 22:00 kan du komme med til selve indvielsen. Vi var også med, kort inden indvielsen gik i gang, hvor vi snakkede med museumsdirektøren på Lemvig Museum:

2:24
Den gamle jernbanebro i Lemvig bliver onsdag aften genindviet med masser af farverigt lys