Lemvig har de billigste huse

Det billigste sted i Danmark at købe et standardhus er i Lemvig Kommune.

danbolig.jpg

Lemvig Kommune er på boligsitet boligsiden.dk netop blevet kåret som landets billigste kommune at købe hus i.

Mest for pengene i Lemvig

- Lemvig er den kommune, hvor man får mest for pengene. Her er udbudsprisen for standardhuset godt 5.500 kroner per kvadratmeter i gennemsnit. Dermed koster det gennemsnitlige standardhus 730.000 kroner, fortæller Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

I den dyreste ende af skalaen ligger Gentofte Kommune. Her ligger kvadratmeterprisen til sammenligning på 39.159 kroner, mens et gennemsnitligt parcelhus koster 5.179.277 kroner.

Billigst at bo i Jylland

13 af de 15 billigste kommuner at købe hus i, ligger i Jylland.

Et gennemsnitligt dansk parcelhus, defineres ifølge boligsiden.dk's undersøgelse som et 130 - 150 kvadratmeter stort enfamiliehus, opført i perioden 1960 - 1990. Undersøgelsen er lavet over 98 af landets kommuner.

Så billigt er det at købe hus i Lemvig:

 

  

0:59
Lemvig Kommune scorer en absolut topplacering, når det gælder billige boliger