Lemvig Gymnasium vil uddanne klimastudenter

Rektor Bo Larsen lægger vægt på, at klimaudfordringen er 'vor tids største udfordringe' som begrundelse for valget.

Klimaudfordringer kommer i mange afskygninger (arkivbillede). Foto: Clement Sabourin / Ritzau Scanpix

En af denne tids største samtaleemner er klima. Det er på de flestes læber, og nu kommer det også til at komme på Lemvig Gymnasiums skema.

Man kan sige, at klimaudfordringen er vor tids største udfordring

Bo Larsen, rektor, Lemvig Gymnasium

Elever på gymnasiet kan fra næste sommer vælge sig ind på en naturvidenskabelig retning, hvor de kommer til at opleve, at deres studentereksamen bliver ledt i en retning af klimaudfordring og klimaanalyse.

Læs også Udlændinge køber dansk landbrugsjord - Familielandbruget efterlyser overblik

Det fortæller Bo Larsen, der er rektor på Lemvig Gymnasium,

- De skal blive klogere på klimaudfordringerne, størrelsesomfanget af dem, hastigheden, hvad der kan gøres og de karrieremuligheder, der er knyttet i branchen, slår han fast.

Vor tids største udfordring

Fokus på klima i undervisningen kommer gennem et samarbejde med Aarhus Universitet, VIA University College og Klimatoriet i Lemvig.

Det er disse instanser, der skal udarbejde et undervisningsforløb, som handler om klima til de kommende elever på Lemvig Gymnasium.

Årsagen til, at Lemvig Gymnasium overhovedet vil lave sådan en retning, er simpel, fortæller Bo Larsen.

- Vi arbejder med de kommende generationer – det er dem, vi uddanner her på skolen. Man kan sige, at klimaudfordringen er vor tids største udfordring. Så det skal vi gøre de unge mennesker klogere på, og vi skal også gøre dem klogere på, hvilke karrieremuligheder der er, siger han og fortsætter:

- Mange kommer ud og beskæftiger sig med jobs omkring det her, det er jeg ret sikker på. Så derfor vil vi gerne uddanne studenter med en ekstra overbygning på deres faglighed der.

Derfor kommer eleverne til at blive klogere på klimaudfordringerne, størrelsesomfanget af dem, deres hastighed, hvad der kan gøres for at undgå dem samt de karrieremuligheder, et fokus på klima kan give eleverne.

01:00

Lemvig Gymnasiums rektor tror flere af de kommende studenter kommer til at skabe en karriere inden for klima, og det vil gymniaset klæde dem på til.

Luk video