Kat reddede sovende beboere ud fra brand - nu er huset ubeboeligt

Huset er efter branden ubeboeligt i et stykke tid, fordi der er kommet kraftige røgskader.

Det er ikke altid, at en kat bliver dagens helt. Men sådan er det alligevel endt i Harboøre.

Det var nemlig en kat, der sørgede for, at ingen kom noget til, da der var udbrudt brand i en villa.

Det fortæller indsatsleder Birgitte Buskov fra Nordvestjyllands Brandvæsen.

Katten mjavede formentlig på grund af den røgudvikling, der var kommet, efter branden var brudt ud.

Det vækkede husets to beboere, som kom ud og efterfølgende fik alarmeret brandvæsenet klokken 8:51 tirsdag morgen.

Huset er ubeboeligt

Branden viste sig at være brudt ud ved et terrarie. Selve brandskaderne har var ikke særlig store, er huset nu ubeboeligt i en rum tid.

Det skyldes, at der har været kraftig røgudvikling, som har forårsaget store røgskader.

Huset bliver beboeligt igen på sigt, men der skal udluftning og en stor rengøring til, før det lader sig ske.


Læs flere artikler fra Lemvig eller i kategorien 112.