Hjertebarn skal i Disneyland

8-årig pige har fået sit største ønske opfyldt. Hun har nemlig fået en billet til Disneyland Paris.

200214_Hjertebarn.jpg

Sofie Karoline I Dali skal snart en tur i Disneyland Paris.

- Det er dejligt og det allerstørste ønske. Jeg glæder mig, lyder det fra hende.

Den 8-årige pige lider af en medfødt hjertefejl, og torsdag blev en ellers almindelig skoledag peppet gevaldigt op, da Ønskefonden kiggede forbi med en billet til den franske forlystelsespark.

- Det er jo en familie, som har brug for det. Så den falder på et tørt sted, fortæller Ann Dyhrberg Hinrichsen, der er regionskoordinator i Ønskefonden.

Hun og familien tager til Paris i begyndelsen af marts.

1:37
8-årige Sofia Karoline I Dali fik sit største ønske opfyldt, da Ønskefonden kiggede forbi til morgensang.