Finn voksede op i Thyborøn og er uhelbredeligt syg af kræft: - Mit liv er for kort til at være bitter

- Jeg tænkte som det allerførste: ”Jeg er en af dem, der skulle have været med i statistikken.”

Sådan lød Finn Emtkjærs umiddelbare reaktion, da han i går så nyheden om, at borgere, der har boet i Thyborøn fra 1968 til 1970, har haft en markant højere risiko for at udvikle kræft.

Finn Emtkjær blev født i Thyborøn i 1970 og boede i byen de første 21 år af sit liv. For blot en måned siden fik han beskeden om, at han er uhelbredeligt syg af kræft.

- Jeg har fået konstateret galdeblærekræft med spredning og har rundt regnet et år tilbage at leve i, fortæller 51-årige Finn Emtkjær fra sit hjem i Herning.

Hans forældre ejede Shell-tanken i Thyborøn, og det var byen, der dannede rammen om hele hans barndom og ungdomsliv.

- Vi har jo badet i vandet ude omkring Cheminova, og jeg har som barn leget ved lossepladsen, der var ude ved Høfde 42, og som sidenhen blev fjernet. Vi tænkte jo ikke over, at der var noget giftigt derude.

I går stod det klart, at borgere, der boede i Thyborøn og Harboøre i årene fra 1968 til 1970, har haft 20 procents højere risiko for at udvikle kræft. For enkelte kræftformer - nyre- og blærekræft - har risikoen været dobbelt så høj end for borgerne i de sammenlignelige og tidligere fiskerkommuner langs vestkysten i Hanstholm og Holmsland.

Resultaterne af den nye, videnskabelige undersøgelse blev præsenteret på et borgermøde i Thyborøn i går.

Far og onkel fik tarmkræft

Og det er dén nye viden, som lige nu fylder Finn Emtkjærs tanker. For kræft har ramt og taget livet af flere familiemedlemmer gennem tiden, og nu kigger han selv ind i samme skæbne.

- Min far havde testikelkræft, da han flyttede til Thyborøn fik han også tarmkræft. Min onkel Harry, der boede i Klinkby men arbejdede hele sit liv i Thyborøn, han døde af tarmkræft. Og vi er udredt, men er ikke genetisk disponeret for tarmkræft, fortæller 51-årige Finn Emtkjær.

Igennem tre år er det blevet undersøgt, om forekomsten af kræfttilfælde i Thyborøn og Harboøre har været højere end gennemsnittet.

I 1950erne og 1960erne satte udledningen af spildevand fra kemikalieproducenten Cheminova sine spor på miljøet i netop Thyborøn og omegn.

Frem til begyndelsen af 1980'erne deponerede Cheminova kemikalieaffald i jorden på og omkring fabrikken på Harboøre Tange. Derfor er forskerne gået langt tilbage i tiden for at undersøge en eventuel sammenhæng mellem forurening og forekomst af sygdom i Thyborøn.

- Vi kan se, at de mange kræfttilfælde må skyldes noget andet end tobaksrygning, men om det skyldes forurening, det kan vi ikke se ud fra undersøgelsen, forklarer professor Elsebeth Lynge.

Hun har i en lang årrække arbejdet med blandt andet screening for kræft og årsagsfaktorer. Og så er hun én af kræfterne bag den nye undersøgelse, der blev sat i værk af den tidligere praktiserende læge i området, Hans Holmsgaard, der i sine 32 år i sin praksis oplevede det, han betegner som usædvanligt mange kræftdiagnoser og dødsfald blandt sine patienter.

Og netop Hans Holmsgaard var Finn Emtkjærs familielæge. I dag deler han lægens undren.

- Det er skisme da underligt, at der er en så øget hyppighed af kræft derude. Og man vil da som noget af det første mistænke det giftdepot, og det gør jeg da også selv, siger han.

Vil undgå hetz mod Cheminova

Forskerne har haft fokus på de næsten 5.000 personer, der boede i Thyborøn-Harboøre i 1968-1970.

Undersøgelsen viser, at over 1.100 af borgerne i årene frem til 2018 fik konstateret kræft. Det er 20 procent flere end blandt indbyggerne i to andre tidligere fiskerkommuner på vestkysten - Hanstholm og Holmsland.

- Det er overraskende, at vi faktisk ser en forskel mellem Thyborøn, Harboøre og de andre fiskerkommuner, siger Elsebeth Lynge.

Undersøgelsen kan ikke fastslå, om der er en sammenhæng mellem de mange kræfttilfælde og kemikalieproducenten Cheminova. Og for Finn Emtkjær er det heller ikke det vigtige i dag.

- Jeg er ked af, hvis det bliver til en hetz mod Cheminova, for de gør meget for lokalsamfundet. Og det er vigtigt at få med i alt det her. Fortidens synder skal ikke ligge Cheminova til last i dag. Men hvis det, at jeg står frem med min historie, betyder, at der bliver gjort noget ved giftdepotet på Høfde 42, så er jeg glad, lyder det fra Finn Emtkjær.

Han håber, at undersøgelserne og omfanget af de mange kræfttilfælde bliver fulgt op af yderligere undersøgelser. Og han stiller sig hellere end gerne til rådighed.

- Mit liv er for kort til at være bitter. Jeg vil bare gerne hjælpe. Jeg giver gerne blodprøver, interviews. Alt. De skal bare huske at komme i god tid, lyder det i en tragikomisk tone fra manden, der ved, at han kun har ét år tilbage at leve i.