Får mæsker sig i bjørneklo: Det er deres livret

Får har vist sig at være særligt nyttige, når det handler om at bekæmpe den invasive og forhadte plante bjørneklo.

På en mark ved Nørre Vinkel uden for Lemvig er fåreavler Chresten Maarupgaard ved at sætte sine får på græs. Eller nærmere på bjørneklo. For der er rigtig mange af de invasive planter på den kommunalt ejede jord, som kommunen i årevis har forsøgt at bekæmpe ved at klippe dem ned og give dem gift. Heldigvis har den udskældte bjørneklo vist sig, at være deres livret.  

quote- At de sådan foretrækker bjørneklo, det kommer bag på mig.

Kristina Pedersen, Natur- og miljømedarbejder, Lemvig Kommune

- Jeg lagde mærke til, at der var rigtig mange bjørneklo, og at fårene tog egentlig de her bjørneklo som deres foretrukne mad, siger Chresten Maarupgaard. 

Fårene er en del af den almindelig naturpleje, men har vist sig at være et særdeles effektivt våben i kampen mod bjørnekloen.  

- Det ville blive til en hel skov af bjørneklo, hvis ikke de blev spist, konstaterer Chresten Maarupgaard. 

Bjørneklo skal bekæmpes

Bjørneklo stammer fra Kaukasus og er blevet indført til Danmark som haveplante. Siden har den spredt sig massivt gennem det danske landskab. Planten er en invasiv plante, der med 20.000 nye frø per hektar hvert år spreder sig lynhurtigt og er en stor trussel mod Danmarks naturområder. Hvis først bjørnekloen har etableret sig, kan den udkonkurrere alle andre planter. Derfor er kommuner og lodsejere også forpligtet til at bekæmpe den.

- Det er med at komme ud, inden de går i blomst, og så klippe blomsterstanden af og putte den i en pose og sende til forbrænding. Nogle gange har vi også været ude at pletsprøjte med round-up direkte på planten, fortæller Kristina Pedersen, der er natur- og miljømedarbejder ved Lemvig Kommune.

Hvis du har været i kontakt med bjørneklo:

Men nu håber kommunen at slippe helt for at bruge ressourcer på at bekæmpe bjørnekloen i de ofte svært fremkommelige naturområder og i stedet overlade arbejdet til fårene.

- Fårene kommer overalt på de her arealer, og vi har ikke tidligere kunne få det hele med. Der har altid stået nogle og smidt frø inde i et eller andet brombærkrat, fortæller Kristina Pedersen.

Bjørnekloens saft kan forårsage alvorlige forbrændinger på menneskers hud og øjne. Forbrændingen opstår, hvis man får saft på sig, og huden efterfølgende udsættes for sollys. Men fårene får altså ingen kvaler ved at spise den.

Chresten Maarupgaard er ikke i tvivl om, at hans får nok skal klare arbejdet for kommunen.

- Jeg ved, at om 14 dage, når jeg kommer og kigger igen, så er der ikke en eneste bjørneklo tilbage, smiler han. 

Også flere andre kommuner har succes med at bekæmpe bjørneklo med får. 

 

Læs flere artikler fra Lemvig eller i kategorien Natur.