Der er blevet langt mellem kirkegængerne, men de tomme landsbykirker kan stadig have potentiale

I Danmark er der 1713 såkaldte middelalderkirker. Mange af dem er de små hvidkalkede landsbykirker, som de fleste kender.

En del af de velkendte kirker står dog tomme hen det meste af tiden, efter at antallet af kirkegæster er faldet. Og det koster Folkekirken dyrt.

Alle kirker bygget før reformationen i år 1536 er nemlig fredet, og det betyder, at de skal vedligeholdes. Det koster årligt omkring 300.000 kroner pr middelalderkirke, hvilket bliver til i alt 527 millioner kroner hvert år.

Men de tomme kirker har et potentiale, mener en forsker ved Arkitektskolen i Aarhus. Maj Bjerre Dalsgaard har nemlig i en ny Ph.D.-afhandling undersøgt, hvad man kan bruge kirkerne til, når der ikke længere er kirkegængere nok.

- Vi står i en situation, hvor der er en presset økonomi og nogle pressede ressourcer ude i sognene. Så der vil skulle ske nogle ændringer, siger hun.

Provst er åben for nye idéer

En af de middelalderkirker, der står tomme meget af tiden, er Engbjerg Kirke syd for Harboøre. Der bor 38 mennesker i sognet, og der er gudstjeneste to eller tre gange hver måned.

Men ofte står kirken tom.

Derfor foreslår projektet, at man kan indrette tårnet til kunstnerbolig, lave et formidlingscenter eller lave overnatning til folk på pilgrimsfærd.

- Jeg kunne da sagtens se for mig, at man kunne bruge nogle kirker til noget andet, hvis ikke der var en menighed. Men så længe, der er det, så er det ikke så meget i spil, siger Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig Provsti, og fortsætter:

- Det er klart, at når man tænker alternativt brug af kirker i ugens løb, så skal det i hvert fald ikke gå imod kirkens sakrale funktion. Det at være gudstjenestested.

Menighedsrådsformand er uenig

Formanden for meningsrådet i Engbjerg mener ikke, at kirken skal laves om. Det er ikke nødvendigt, lyder det.

- Vi skal ikke lave en kirke om til noget andet. Det med at lave en lejlighed oppe i et tårn, det koster mange penge. Og det har vi ikke. Det har kirken som sådan ikke, siger Hans Kirkeby.

Det er da heller ikke alle de små landsbykirker, der kan eller skal bruges til eksempelvis et ikke-kirkeligt formål, mener forskeren bag projektet.

- Hvis man står med en kirke, hvor kirkelivet er aktivt og godt, og man ikke er udfordret lokalt med at få ressourcerne til at slå til, så tænker jeg ikke, der er nogen grund til at tage fat på nødvendigvis at skulle ændre på det, slår hun fast.

Du kan læse mere om forskningsprojektet på Arkitektskolens hjemmeside.