Delfiner holder fast til ved Thyborøn: - Havde du fortalt mig det for to år siden, havde jeg sagt, du var sindssyg

En flok delfiner har slået sig ned i vandet ud for Thyborøn. Her kan du komme helt tæt på de store havdyr.

2:33
Her kan du komme helt tæt på de delfiner, der har slået sig ned i Thyborøn.
Foto: Privatfoto af Eva Sølager Mattesen

Engang var det et sjældent syn, men nu er det flere steder nærmest blevet hverdagskost. For tredje år i træk holder en flok delfiner til i vandet ud for Thyborøn, og det glæder blandt andre Peter Østergaard, der naturformidler ved JyllandsAkvariet i byen.

- Det er noget, man er vant til foregår nede sydpå, så det er jo rigtig fedt, at vi har fået det i danske farvande også, lyder det fra Peter Østergaard.

Delfinerne er kommet hertil fra Skotland, og de er formentlig lokket til af store mængder fisk som sild og makrel.

Man kan blandt andet være heldig at opleve delfinerne på en delfin-safari på vandet ud for Thyborøn.
Man kan blandt andet være heldig at opleve delfinerne på en delfin-safari på vandet ud for Thyborøn.
Foto: Mikkel Eskelund

- Kort fortalt er det, fordi de har fundet et rigtig godt sted. De kan få mad på forskellig vis, de kan for selskab på forskellig vis, og de kan få fred på forskellig vis. Så kan de også få stillet deres nysgerrighed, og alt sammen kan lade sig gøre året rundt i Thyborøn, fortæller Carl Christian Kinze, der er redaktør hos internetmediet Hvaler.dk.

Én anden som også er begejstret for delfinernes indtog, er Lars Mikkelsen fra Hjerm. Han er nemlig naturfotograf, og så har han gjort det til en dyd at følge delfinernes udvikling.

- Hvis du havde sagt til mig for to år siden, at vi ville få delfiner fast i Thyborøn, så havde jeg sagt, du var sindssyg, lyder det fra Lars Mikkelsen, der er naturfotograf fra Hjerm.

Du kan se optagelser af delfinerne i toppen af artiklen.