Brand brudt ud på Cheminova

​Her til middag brød der en brand ud hos den vestjyske kemikaliegigant.

Cheminova Brand
Foto: Privatfoto

Det brænder på Cheminova.

Ingen er dog kommet til skade, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor TV MIDTVEST.

Branden er isoleret i et enkelt lokale, og de er allerede i gang med slukningsarbejdet, der er besværet af, at det er fosfor, der brænder.

Når der er ild i fosfor, fortæller politiet, at branden ikke på vanlig vis kan slukkes med vand, men derimod ved at kvæle den. 

Cheminova har deres eget brandberedskab, som har situationen under kontrol. De havde dog brug for assistance fra stationen i Lemvig, for at få adgang til mere skum.

Ingen giftig røg

Politiet bekræfter også, at folk i Thyborøn og Harboøre ikke behøver at være bekymrede for udledning af kemikalier.

- Der er ikke meget røgudvikling, og det, der er, det er som udgangspunkt gifter. Men det blæser væk fra byerne, fortæller vagtchefen.