Alfreds fiskeskib til 44 millioner kroner gået op i røg: - Det er uoverskueligt

Nybygningen af skibet var kun en måned fra at være færdig. Nu frygter skibets ejer, at alt er tabt.

- Det er ikke en festdag.

Så kontant lyder svaret fra fisker Alfred Fisker Hansen, hvis skib 'LINETTE' onsdag står i flammer  i Thyborøn. 

- Det kan vist ikke blive meget værre, lyder det fra fiskeren, der observerer det brændende skib fra kajen, da TV MIDTVEST fanger ham.

- Jeg kan hverken gøre fra eller til. Der er mange følelser, der går igennem en. Det er drengedrømmen, der er gået ild i. 

Siden august 2020 har skibet været i gang med en nybygning, der ifølge dets ejer står i omkring 43 til 44 millioner kroner. 

Nu frygter han, at alt er tabt. 

- Vi skal have slukket branden og have et overblik over skaderne, lyder det fra fiskeren, der er tydeligt påvirkeret af omstændighederne. 

Alfred Fisker Hansen, fisker og formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening. (Arkivfoto)
Alfred Fisker Hansen, fisker og formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening. (Arkivfoto)
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Kun en måned fra at være færdig

Præcist hvad der er gået galt under nybygningen af skibet ved Alfred Fisker Hansen ikke.  

Skibet har ligget i Thyborøn havn siden august 2020, og gennem de seneste måneder har det været under nybygning, siden det kom ankom til Thyborøn fra Polen.

Onsdag morgen gik noget galt, og der udbrød brand ved skibets lastområde.

- Jeg frygter, at vi næsten er tilbage til start, lyder vurderingen fra Anders Fisker Hansen.

Han fortæller, at skibet skulle være klar til at hive fisk op af havet om mindre end en måned.

Nu ved han ikke, hvad der skal ske med det mere end 25 meter lange skib.

- Det er overskueligt. Og i dag er ikke ligefrem en festdag. 

Brand, skib, thyborøn havn, Alfred Fisker
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST
Brand, skib, thyborøn havn, Alfred Fisker
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST