54-årig mand druknet i Lemvig

En 54-årig mand fra lokalområdet er fundet druknet i havnebassinet i Lemvig.

I havnebassinet i Lemvig er en mand på 54 år fra lokalområdet fundet druknet.

Politiet betrager dødfaldet som en ulykke, hvor den 54-årige fra Lemvig er faldet over bord fra en båd, som han har liggende i havnen. 

Årsagen kan være den kraftige blæst, som ramte området fredag nat.

- Manden har tilsyneladende været i byen og har formentlig villet overnatte på sin båd, men af en eller anden grund er han faldet i vandet, siger Anders Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var nogle forbipasserende på havnen, der alarmerede politiet.

- De opdagede en livløs mand i vandet, men kunne ikke hive ham op. Så han kom først op, da brandvæsenet ankom. Kl. 11.30 blev han erklæret død af en læge, siger Anders Olesen.

De pårørende er underrettet.

 

 


Læs flere artikler fra Lemvig eller i kategorien 112.