Kryds i Containeren

Kryds i Containeren: Er friskoler en god ting?

​Der er delte meninger, når det kommer til friskoler og den forskel, de kan gøre i en kommune.

Naturfriskolen Nordmors
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Er friskoler en god ting? Sådan lyder spørgsmålet i første afsnit af TV MIDTVESTs valgprogram Kryds i Containeren.

Frem mod kommunalvalget er vi taget en tur på genbrugspladsen i Skive med en trailer, der er fyldt med de politiske emner, som fylder mest i kommunalpolitik.

I første afsnit er de midt- og vestjyske friskoler til debat, og på genbrugspladsen er meningerne om dem delte.

Mød blandt andre servicemedarbejderen Christian Vestersager, der mener, at friskoler skaber større ulighed.

- Dem der har mange penge kan komme på friskole, og dem der ikke har så mange skal gå på de ordinære skoler. Det synes jeg er forkert, siger han.

Den påstand er dagens politiker på pladsen, Bent Brodersen fra Liberal Alliance i Ringkøbing-Skjern Kommune, ikke helt enig i.

- Friskoler er en rigtig god ting især for vores små lokalområder, og hvis behovet opstår, så er jeg klart for, at der kommer de friskoler, der skal til, siger han.

Se hele programmet her: 

9:25
 

Hvad er din holdning til friskoler? Giv din mening til kende på Facebook.