Fra Silkeborg til den polsk-ukrainske grænse: Thomas Winther Møllers minibus er fyldt op

Det minder lidt om Tetris for Thomas Winter Møller, der til daglig er ergoterapeut.

Alt fra myslibarer, Matilde Kakaomælk, madrasser, fodbolde, libero bleer og flere sække med tøj skal nemlig pakkes i familiens minibus, inden han kører fra hjemmeadressen i Silkeborg mod den polsk-ukrainske grænse.

- Der har været en fantastisk opbakning i lokalsamfundet, som har gjort det endnu mere muligt. Vi havde kørt under alle omstændigheder, men det har bare fået et omfang, som vi slet ikke havde turde håbe på. Nu kan vi hjælpe endnu mere, siger Thomas Winther Møller.

De mange donationer skal efter planen byttes ud med ukrainske flygtninge, der vil med i minibussen til Silkeborg.

- Fordi jeg kan, og fordi jeg bør. Det er ikke en menneskeret, det er en menneskepligt, lyder det fra familiefaren og fortsætter:

- Det betyder meget for mig at hjælpe folk, der har brug for hjælp. De her mennesker er i en situation, hvor de desperat har brug for hjælp. Det er ikke meget anderledes end jøderne, der blev fragtet til Sverige i fiskekuttere.

Husly til alle

Første stop på vejen er Shell i nabobyen, hvor tankstationen donerer første portion diesel.

I Horsens samler han sin søn op, som skal køre halvdelen af turen, så planen om at være fremme i morgen midt på formiddagen holder.

- Jeg prøver at være lidt diskret og udse mig nogen uden at stå og udbasunere, at jeg har plads til så og så mange. Så bliver rammerne nok sprængt ret hurtigt, spår Thomas Winther Møller.

Når han og sønnen igen sætter benene i Silkeborg, er der allerede sørget for overnatning.

- Vi har gang i en hotline til Silkeborg Kommune, som har sagt, at de er klar til at modtage flygtninge, og hvis de ikke er klar til det, så har flere private budt sig til. Så der er husly til alle dem, jeg har plads til.

Men først et farvelkys til ægtefællen efterfulgt af et langt kram.

- Han har lovet mig, at han bliver, hvor der er sikkerhed og ringer og skriver. Der skal ikke gå en halv dag, hvor jeg ikke hører fra ham, lyder det fra Trine Winther Møller.

Og med de sidste donationer i hus kan bilen trille ud ad indkørsel med kurs mod grænsen.