Hvem skal du stemme på? Tag kandidattesten

Den 21. november skal der sættes kryds på stemmesedlen ved kommunal- og regionsrådsvalget. Men hvilken kandidat matcher dig bedst?

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på ved kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november, er der nu hjælp at hente her på tvmidtvest.dk. 

TV 2 og TV 2-Regionerne, heriblandt TV MIDTVEST, er nemlig gået sammen om at bygge en ny kandidattest til kommunalvalget, som man kender det fra folketingsvalg. 

I kandidattesten kan du klikke dig igennem en række spørgsmål og til sidst få bud på de kandidater, du er mest enig eller uenig med. 

Testen giver også mulighed for at dykke dybere ned i kandidaternes holdninger til en lang række emner og politiske spørgsmål.

Og testen er faktisk lokal, idet den ændrer sig alt efter, hvilken kommune, du bor i. En række af spørgsmålene er således helt lokale og afhænger af dit eget nærområde.

Testen tager desuden højde for, hvilke temaer der betyder mest for dig selv som vælger. Når testen startes, bliver du bedt om at vælge hvilke to ud af i alt 12 overordnede emner, der især er vigtige for dig. Ud fra dine valg af vigtigste emner får du undervejs i testen et ekstra spørgsmål i hver kategori.

Prøv selv kandidattesten her. 

 

Sådan er kandidattesten skabt

Er borgerne i Herning virkelig så blå, som de går og tror? Det testede TV MIDTVESTs kandidattest.