Favrskov: Magtbalance uændret

Borgmester Niels Borring ser ud til at holde sit smalle flertal i Favrskov Kommune. DF mister et mandat til de Konservative.

I Favrskov har borgmester Niels Borring (S) siddet på et smalt 13-12 flertal af de 25 mandater.

Grundlæggende er der tilsyneladende ikke ændret på det forhold.

Socialdemokraterne beholder sine 11 mandater, mens resten af rød stue også står fast på sine, da både Enhedslisten og SF hver beholder sit enkelte mandat.

Venstre ligger som ved sidste valg på 9 mandater, mens det ser ud til at Dansk Folkeparti mister et af sine to mandater til Det Konservative Folkeparti, som går fra et mandat til to i forhold til sidste valg.

Det ser ud til at Niels Borring kan beholde borgmesterposten med mindre, der sker noget uventet i konstitueringsfasen.

Valgdeltagelsen blandt de 35.996 stemmeberettigede faldt i kommunen fra 78 procent ved sidste valg til 75,9 ved dette.

liveblog

Favrskov

 


Læs flere artikler fra Favrskov eller i kategorien Politik.