Dramatik i Skive: DF vil ikke bakke en rød borgmester op

Dansk Folkepartis viceborgmester føler sig beklikket af S-kandidat

Dansk Folkepartis Preben Andersen langede voldsomt ud efter Socialdemokratiet under Pop Up-valgdebatten i Skive.
Dansk Folkepartis Preben Andersen langede voldsomt ud efter Socialdemokratiet under Pop Up-valgdebatten i Skive.

- Peder Christensen har beklikket min troværdighed som spidskandidat. Det har gjort, at vi ikke længere kan bakke op om den socialdemokratiske borgmesterkandidat.

Dansk Folkepartis spidskandidat i Skive, Preben Andersen, tog den hårde retorik i brug under dagens Pop Up valg i Søndercentret i Skive.

Preben Andersen er viceborgmester i Skive og medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening.

I forbindelse med den kritiske TV-dokumenter "En rigtig møgsag" om overforbrug i KL, har socialdemokraten Peder Christensen efterlyst en orientering fra netop Preben Andersen.

- Jeg er dybt skuffet over, at vi i byrådet ikke er blevet orienteret om den her sag. Jeg har set en mail, som er sendt ud dagen før udsendelsen fra KL. Og den kunne vi godt været blevet informeret om, sagde Peder Christensen.

Preben Andersen kaldte det for et socialdemoratisk frontalangreb på Dansk Folkeparti i Skive og, ikke mindst, et personligt angreb mod Preben Andersen selv.

- Man har ønsket, at jeg som KL-medlem skulle lække noget om den her sag på forhånd. Det kan vi simpelthen ikke stå model til. Hvis man beklikker min troværdighed, så er man færdig med Dansk Folkeparti. Det er trods alt mig der er spidskandidatet og har teten i partiet, sagde Preben Andersen.

Han kaldte sagen for "ærgerlig" og understregede samtidig, at partiet nu bakker 100 procent op om Venstre og partiets spidskandidate til valget, den nuværende borgmester, Peder Kr. Kirkegaard.

Se hele debatten i Pop Up Valg fra Søndercentret i Skive:  

56:48
Pop-up valg i din kommune. Debatten mellem valgets spidskandidater kan foregå i en sportshal, et indkøbscenter eller på en gågade. Se med når vi går kandidaternes holdninger efter. Denne gang fra SønderCentret i Skive.