6000 skal sætte krydset et nyt sted

I den midtjyske kommune er der ét overskyggende spørgsmål i valgkampen; hvem skal afløse Carsten Kissmeyer som borgmester? Der er flere bejlere til posten, og mange vælgere skal finde et nyt sted at sætte deres kryds.

I ti år har borgmester Carsten Kissmeyer siddet solidt for bordenden i Ikast-Brande Kommune. Men denne gang er hans navn ikke på stemmesedlerne.
I ti år har borgmester Carsten Kissmeyer siddet solidt for bordenden i Ikast-Brande Kommune. Men denne gang er hans navn ikke på stemmesedlerne.

BORGMESTERKAMPEN: Flere har meldt sig klar

Én ting er sikkert. Der bliver kamp om pladsen. I ti år har borgmester Carsten Kissmeyer siddet solidt for bordenden i Ikast-Brande Kommune. Men denne gang er hans navn ikke på stemmesedlerne. Den 64-årige venstrepolitiker går i stedet efter en plads i regionsrådet. Heller ikke kommunens viceborgmester og tidligere borgmester i Brande, Preben Christensen fra Fælleslisten, genopstiller.

De to markante politikere har ved flere valg været de to største stemmeslugere. I 2013 fik de tilsammen 5.883 ud af de 23.240 stemmer, der blev afgivet. Og da de nu ikke genopstiller, betyder det, at en fjerdedel af alle stemmerne nu skal krydses af et andet sted.

På spørgsmålet om, hvem der bliver den nye borgmester, tør venstremanden Ib Lauritsen fra Bording godt drømme højt:

 - Jeg tror på, at det bliver mig, lyder det fra den 53-årige gårdejer.

Sjovt nok er svaret stort set det samme, når vi spørger den anden store profil, Frank Heidemann Sørensen. Allerede i 2015 valgte socialdemokraten at kvitte jobbet som ungdomsskoleleder for at hellige sig politik og jagten på borgmesterkæden.

- Det koster godt nok på pensionen på den lange bane, men jeg kunne ikke være 100 procent begge steder, siger den 62-årige politiker, der bor i Engesvang.

Flere spidskandidater ser sig selv som potentiel borgmester. Men 51-årige Anette Mosegaard fra Isenvad, der i 2016 hoppede fra Venstre til Konservative, vil hellere snakke om opgaven end om navne.

- Det er et helt vildt åbent valg, men det vigtigste er, at vi finder en borgmester, der kan samle kommunen, siger hun.
 

STRIDSPUNKTER: Godt klima i byrådet

Set med de store briller er der ikke mange egentlige stridspunkter i byrådssalen i Ikast-Brande. Siden kommunalreformen i 2007 har byrødderne gjort meget ud af at lave brede forlig. Det har de blandt andet gjort for at udstråle sammenhængskraft i kommunen, der er en sammensmeltning af de tidligere Ikast, Brande og Nørre Snede Kommuner.

Men de fleste politikere kigger med lige dele spænding og ængstelse på økonomien.

- Ønskerne på ønskesedlen er større end de gaver, der skal deles ud, siger Ib Lauritsen.

For godt nok ser budgettet for 2018 lidt mere fornuftigt ud, end først antaget. Men over en femårig periode skal der spares i omegnen af 185 millioner kroner.

Byrådet har i flere år kigget på spare-mulighederne. Der er blandt andet blevet sløjfet nogle plejehjemspladser i Engesvang, og Ikast Vestre Skole, kommunes ældste og største folkeskole, er blevet lukket. Men det er stadigvæk ikke nok til at få regnskabet til at hænge sammen. Næste år skal der spares 52 millioner kroner, og derefter skal der spares 20 millioner kroner hvert af de følgende to år. Der er sat navn på de 52 millioner, og de er indarbejdet i budgettet. Men der er også besparelser, der ikke er udmøntet endnu.
 

I ØVRIGT: Ikast-Brande er én samlet kommune

I år er det ti år siden, de tre kommuner blev til én. Nogle har helt glemt, at Ikast-Brande faktisk er en sammenlægningskommune, mens det fylder mere hos andre. I byrådssalen fortæller flere af medlemmerne, at de er kommet videre og nu ser kommunen som én samlet enhed.

Ved det seneste valg mistede Fælleslisten fra Brande en femtedel af deres stemmer, og partiet har nu to mandater i byrådet. Det bliver spændende at se, hvor meget borgerne denne gang vil tænke på ”dem og os” og ”Nord mod Syd”, når de sætter krydset den 21. november, og et nyt byråd og ikke mindst borgmester skal vælges.