Når der 21. november er kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark, er flere af dem, som indfinder sig i stemmeboksen, ikke danskere.
362.779 af de stemmeberettigede er således udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det svarer til otte procent af det samlede vælgerkorps på 4.558.460 personer.
Lav stemmedeltagelse blandt udlændinge
Men det er langt fra alle udlændinge, der bruger deres stemmeret. Ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013 trak bare 34 procent af de udenlandske statsborgere gardinet for i stemmeboksen for at sætte kryds.
Det kan der ifølge Yosef Bhatti fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, være flere årsager til.
Han forsker i valgdeltagelse ved kommunalvalg.
- De her mennesker er typisk vokset op i et andet land og har derfor ikke den samme tilknytning til det danske politiske system og partierne.
- Samtidig er der nogen, der kommer fra ikke-demokratiske lande, så de skal jo først til at lære, hvordan hele systemet fungerer. Endelig er der nogen, der kun har været her i kort tid og kun har tænkt sig at være her i kort tid, siger Yosef Bhatti.
Ligger valgdeltagelsen på samme niveau ved det kommende valg, kommer omkring 123.000 udlændinge til at stemme. De udenlandske stemmer kan godt få indflydelse i de kommuner, hvor valget bliver tæt, mener Yosef Bhatti.
- Der vil også være kommuner, hvor udlændingene udgør en større andel end på landsplan, så der får det selvfølgelig også betydning.
- Men deres indflydelse bliver jo mindre, fordi de stemmer så lidt. Men det betyder jo ikke, at de ikke kan blive tungen på vægtskålen nogle steder, siger han.
Fakta: Hvem kan stemme og hvem kan stille op
/ritzau/
