Ja eller nej til højere vindmøller? Flere spørgsmål splitter partierne internt - og det er en god ting, siger ekspert

Kandidaterne ved kommunalvalget er langt fra enige om alt. Heller ikke selvom de stiller op for samme parti.

Spørgsmålet om færre, men større vindmøller deler Socialdemokratiet i Thisted. Her ses 'Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller' ved Østerild.
Spørgsmålet om færre, men større vindmøller deler Socialdemokratiet i Thisted. Her ses 'Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller' ved Østerild.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kan se ud som dårlig partidisciplin, når kandidaterne for Enhedslisten i Favrskov er splittede i forhold til kommunens ældrepleje. 

Men det er faktisk en gevinst for vælgerne. 

Det vurderer Helene Helboe Pedersen, der er professor ved Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet.

- Hvis man gør sig den ulejlighed at orientere sig, får man mulighed for at påvirke den retning, partiet skal gå, forklarer hun. 

Data fra kandidattesten, som er udarbejdet af TV 2, TV 2 Regionerne og Jysk Fynske Medier, viser at politikere fra samme partier i flere tilfælde svarer forskelligt på politiske spørgsmål. 

I Favrskov Kommune betyder det blandt andet, at de otte kandidater fra Enhedslisten, der har svaret på Kandidattesten, fordeler deres svar fra 'meget uenig' over 'neutral' til 'enig' til spørgsmålet: 'det er muligt at levere en betydeligt bedre ældrepleje uden at bruge flere penge'.

I Thisted er det vindmøllerne, der deler kandidaterne. De 12 socialdemokrater, der har svaret på testen, fordeler deres svar på de fem muligheder til spørgsmålet 'der skal i fremtiden være færre, men større vindmøller i Thisted Kommune'.

- For både vælgere og kandidater gælder det, at man sjældent er enige med partierne på alle punkter. Typisk er det mærkesager, man kan enes om, men der kan godt være variation uden, at det har betydning for samordningen af partiet, forklarer Helene Helboe Petersen. 

Nogle sager splitter mere end andre

Dykker man ned i tallene fra Kandidattesten kan man se, at der stor forskel på uenigheden kandidaterne imellem. 

Det kan ifølge professoren forklares med, at nogle områder har mindre klart-definerede partipolitiske holdninger:

- Klima er typisk et emne, hvor partierne er på en anden dimension. Derfor vil kandidaterne typisk være mere tilbøjelige til at have andre holdninger. 

Derudover understreger Helene Helboe Pedersen, at spørgsmålene i høj grad også har betydning for kandidaternes svar, men hun fremhæver samtidig, at en høj grad af partidisciplin i Danmark betyder, at kandidaterne nok skal følge partilinjen, når det kommer til mærkesager. 

- På nøglepunkter er kandidaterne tit ret ens. Derfor kan det give god mening at stemme personligt, hvis man eksempelvis gerne vil have skattelettelser og samtidig stemme grønt, forklarer hun.

Der findes ikke undersøgelser, der kan forklare, hvordan fænomenet har udviklet sig i årenes løb, men ifølge professoren antyder ny forskning, at partierne i høj grad har fokus på forskellige holdninger blandt de opstillede kandidater. 

- Partierne kan bruge det til at finde deres position inden for forskellige emner, og det er faktisk demokratisk hensigtsmæssigt, slutter hun.