Kystnære møller kunne give tusindvis af job i yderområder
Regeringens ønske om at droppe planerne om kystnære møller betyder, at man mister mulige arbejdspladser.
Når regeringen ønsker at droppe de kystnære vindmøller, betyder det samtidig, at muligheder for tusindvis af arbejdspladser i nogle af Danmarks yderkommuner må droppes.
Det viser et nyt regeringsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
Notatet konkluderer, at opsætningen af kystnære vindmøller vil kunne skaffe 6200 personer job over fire år.
Notatet, der er fra 25. oktober, anslår effekten til at være på 300 personer det første år.
De to følgende år vil tallet være på henholdsvis 1500 og 2400, mens der det sidste år af anlægsfasen forventes arbejde til 2000 personer.
Regeringen understreger i notatet, at tallene er behæftet med usikkerhed, og at der kan være ting, der trækker den anden vej.
Men ved at droppe planerne om vindmøllerne, kan regeringen altså anklages for ikke at følge sine egne bestræbelser på at skabe flere arbejdspladser i udkantsdanmark.
En politik der ellers fremgår af regeringens plan "Vækst og udvikling i hele Danmark", samt dens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen.
Aftalen om opførsel af de kystnære havvindmøller blev besluttet med energiaftalen fra marts 2012 af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance.
I aftalen fremgik det, at der i 2020 skal være opstillet 450 megawatt kystnære havvindmøller i Danmark.
Forliget slog også fast, at støtteordninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til elnettet, skal finansieres over PSO-ordninger.
EU-Kommissionen har dog siden hen underkendt den danske PSO-model.
Den er ifølge EU konkurrenceforvridende, og derfor vil regeringen afskaffe PSO-afgiften og finde penge til grøn omstilling på anden vis.
Det skal blandt andet ske ved at droppe de kystnære hav vindmøller.
Det vil frem mod 2035 spare statskassen for otte milliarder kroner, lyder beregningerne fra regeringen.
