Råd og fiskere uenige om fiskekvoter - sådan bliver de til

Fiskekvoterne for 2020 betyder, at fiskeriet af torsk skal sættes ned med 50 procent. Erhvervet mener, at politikerne skal være bedre til at lytte til råd.

Det hele drejer sig om rettighederne til at fange dem her; torsk. Foto: Jesper Thomsen, TV MIDTVEST

Det bringer stor røre i den danske fiskedam, at fiskerikvoterne på torsk er sat ned med 50 procent for de danske fiskere i 2020.

På den ene side står fiskerne, der kommer til at miste indtægt grundet nedsættelsen, og på den anden side står Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, der rådgiver EU med hensyn til, hvordan kvotebestandene skal fastsættes.

ICES bruger videnskabelige undersøgelser fra en række lande til at rådgive EU.

Læs også Fisker må kun fange halvt så mange torsk: Det er rigtig hårdt

I Danmark er det DTU Aqua med laboratorier i Lyngby og Hirtshals, der står for rådgivningen til ICES.

- For at vi skal leve op til de mål, der er i den fælles fiskeripolitik, så er det en reduktion på 70 procent, siger Jørgen Dalskov, der er cheffiskerikonsulent hos DTU Aqua, og fortsætter:

- Fiskerne er kommet med et forslag til, at man kun skal reducere med 30 procent - men til gengæld lave en masse andre tiltag. Så kan man diskutere – og det har ikke været evalueret – hvad effekten vil være af de her tiltag. Der kan være en uenighed.

Ud fra DTU Aquas anbefalinger og fiskernes ønsker er der altså tale om et kompromis, når fiskerikvoterne på torsk er endt med en nedsættelse på 50 procent.

Årsagen til kvotenedsættelserne skal findes i, at ICES har fået indrapporteret – blandt andet af DTU Aqua – at torskebestanden ikke er på et ønskeligt niveau.

Indsamlet data og viden fra fiskere

Når kvoterne fastlægges af ICES gennem EU, sker det med øje for mange ting.

Det drejer sig ikke kun om det økonomiske aspekt, men også om eksempelvis bestandes velvære for fremtidens fiskere og om klimaændringer. Derfor søger ICES viden fra begge sider, før kvoterne bliver lagt fast.

- I vores bedømmelser bruger vi både den data, der indsamles, og den viden, som fiskerne har, siger Fritz Köster, der er præsident i ICES.

Tidligere er kvoterne blevet bestemt uden at tage stor højde for andres input, men den stil er blevet lagt om, fortæller præsidenten.

- Tidligere har der været en tendens til, at kvoterne blev lavet bag lukkede døre. Men gennem de seneste 15 år har der været en stigende dialog.

FISKEKVOTERNE FOR 2020

Torsk:
Nordsøen: 2499 tons (-50 procent)
Skagerrak: 1683 tons (-50 procent)
Kattegat: Bifangstkvote 80 tons (-77 procent)

Rødspætte:
Nordsøen: 17.946 tons (-3 procent)
Skagerrak: 13.231 tons (+1 procent)

Tunge:
Nordsøen: 668 tons (+40 procent)
Skagerrak/Kattegat: 447 tons (+6 procent)

”Man lytter ikke til erhvervet”

Det rammer det danske fiskeri hårdt økonomisk, at fiskerikvoterne på torsk er sat ned med 50 procent i 2020. Det fortalte skipper John Christensen fra Holstebro til TV MIDTVEST tirsdag, og i dag, onsdag, stiller formanden for Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen, sig bag den kritik.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke lytter til, hvad erhvervet siger. Vi er enige i, at torsken ikke har det så godt. Det er vi slet ikke uenige om, men vi er uenige om, at det skulle hjælpe, at man sætter kvoten 50 procent ned. Vi har foreslået 20, og det har vi været enige om hele vejen rundt om Nordsøen. Men ICES og EU-kommissionen har været fuldstændig bedøvende ligeglade med, hvad erhvervet har sagt, siger formanden.

Der er 4600 ansatte i fiskeri i Midt- og Vestjylland. Foto: Grafik / TV MIDTVEST

Han sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne i det hele taget tager erhvervets råd med i overvejelserne.

- Jeg synes jo, det er op ad bakke for os, for politikerne spørger ICES, og hvis vi så kommer med et indspark, så tror de altid mest på forskerne, argumenterer Kurt Madsen.

Forskellige billeder af bestanden

Når DTU Aqua skal fastlægge, hvordan bestanden er for en fiskeart i dansk farvand, sker det på to overordnede måder.

Den ene måde er, at observatører fra DTU tager med kommercielle fiskefartøjer ud på tur. Her skrives det ned, hvad der bliver fanget, og hvad der bliver smidt tilbage i havet. Der tages også prøver med til laboratorierne i Lyngby eller Hirtshals.

Den anden måde er, at observatører fra DTU selv tager med fartøjer fra DTU ud på tur. Her fiskes der fra mange forskellige steder og ikke nødvendigvis kun fra de steder, hvor fiskerne fanger fisk. Fra disse ture noteres det, hvor der er fisk, ligesom der tages prøver med til laboratorierne.

Ud fra dette laves der bestandsvurderinger i samarbejde med andre lande, så ICES kan vurdere, hvor stor fiskebestanden er, hvor mange nye fisk der kommer, og hvor mange fisk der bliver taget ud af bestanden. Alt dette har DTU Aqua gjort siden 1984.

Men på trods af disse undersøgelser er der stadig uenighed mellem fiskere og forskere.

- Fiskerne siger, at der stadig er mange torsk. Der skal man huske på, at fiskeren tager hen til det område, hvor han med sit udstyr kan fastlægge, at torsken er. Men vi skal jo kigge på, hvor mange torsk der er i hele området. Og ikke kun på hvor mange der er lige her og nu på ét område. Derfor kan der være et forskelligt billede af, hvor mange torsk der egentlig er, siger DTU’s cheffiskerikonsulent.

Når der er forskellige opfattelser af, hvor mange torsk der er, ser ICES gerne, at de uenige parter kommer til dem.

- Kritikere af fiskerikvoterne er velkomne. Det er en dialog, og vi vil selvfølgelig tage kritikken seriøst og finde ud af, om der er et problem i vores data eller vores opfattelse af vores data, siger ICES-præsidenten.