Vi sejler på verdens største batteripakke til den russiske grænse

Senest i 2026 vil det ikke længere være tilladt at sejle i en række af Norges fjorde med fartøjer, der anvender fossile brændstoffer.

Det har det norske rederi Havila allerede taget højde for med foreløbig to helt nye passagerskibe, der sejler i fast rutefart ind og ud af fjordene på Norges Kystrute.

Vi tager med et af dem, Havila Castor, der har verdens største batteripakke i maskinrummet.

Under normal sejlads går Castor på LNG. Det er naturgas, der er komprimeret ned i flydende form. LNG sparer atmosfæren for en masse NOx udslip, i forhold til et tilsvarende skib, der sejler på olie.

NOx er gasser - de såkaldte kvælstof-ilter - der dannes især ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, kul og olie.

NOx gasserne forurener atmosfæren og er sundhedsfarlige både for miljøet og mennesker.

Vi kender det også fra bilernes udstødning, der kan skabe luftforurening især over de store byer.

Udledningen af NOx i skibsfarten, reduceres altså væsentligt, ved at sejle på den flydende naturgas, LNG.

Men!

En tikkende bombe

NOx er IKKE en drivhusgas i sig selv, og udledningen bidrager derfor ikke direkte til den globale opvarmning.

De kan dog via kemiske omdannelser i atmosfæren indirekte være med til at påvirke klimaet.

Og nu mener forskere, at LNG er en tikkende bombe under skibsfartens fremtidig grønne omstilling.

En FN-rapport advarer mod en stigende metan-forurening, som LNG angiveligt er en kilde til.

Rapporten udpeger metan som den næststørste klimatrussel efter CO2.

Det er her Power-to-X kommer ind i billedet. Ved hjælp af en elektrolyse-proces drevet af for eksempel vindenergi spaltes vand til ilt og brint.

Når man herefter blander brinten med CO2 kan man få flydende metanol (eFuel) som bæredygtig brændstof til den mest tunge transportsektor.

Mærsk er et af de rederier, der investerer stort i eFuel.

Tilbage til Havila Castor

For at reducere udledningen af CO2 har det norske rederi også udstyret sine nye skibe med batterier.

På Havila Castor er der to batteripakker, der tilsammen vejer over 80 tons.

Men LNG er skibets primære brændstof.

Når det kobles fra, og batterierne til, sejler skibet ikke kun næsten lydløst, men udleder heller ingen CO2.

Det sker allerede nu, blandt andet når skibet sejler igennem den 15 kilometer lange Unesco beskyttede Geirangerfjord.

- Og så er det rart, at vi også har batterierne som back up, hvis vi skulle få et motorstop, fortæller skibets kaptajn, Truels Bruland til TV MIDTVEST.

- Med batterier alene kan vi sejle i fire timer. Så kan vi altid nå sikkert i havn i en af de mange byer på Kystruten.

Reducerer madspild ombord

Et andet bæredygtig tiltag på Castor er at reducere madspild i skibets restaurant.

- Det gør vi på flere måder, fortæller Christian Thinggaard Rasmussen fra Aalborg. Han er tjener ombord og i øvrigt den eneste dansker i den store besætning.

- Vi serverer stort set kun lokale råvare, som vi får ombord, når vi lægger ind til de mange havne på ruten. Derved sparer vi meget transport af fødevarer.

- Og så er de lokale råvarer med til at variere vores spisekort, efterhånden som vi kommer frem. For eksempel har vi et arktisk spisekort, når vi sejler oppe i Nordnorge, forklarer han.

Havila har helt afskaffet buffeten. I stedet er det A la Carte morgen, middag og aften.

- Vores gæster kan naturligvis bestille flere retter ad gangen, men ideen er, at de serveres i forholdsvis små portioner. Kan man spise mere, kan man bare bestille igen, fortæller Christian Thinggaard Rasmussen.

- Det har allerede reduceret vores madspild betydeligt i forhold til, hvis vi havde buffet. Vores mål er, at der kun må være et madspild på 75 gram pr. gæst pr. dag.

- Hvis vi når det mål, håber vi - med endnu to nye fartøjer i drift - at komme op på at reducere det samle madspild med 60 tons årligt.

Plug-in i de større havne

Havilas skibe sejler i fast rutefart mellem Bergen og Kirkenes helt oppe ved den russiske grænse. 34 havne anløber de, og man kan stå på og af, som man har lyst til.

De fleste havne i de små byer er der kun et meget lille stop. Men i de større byer, er der op til fire timer. Så kan vi nå at komme på en lille udflugt.

Samtidig kan Havila Castor lave sit plug-in og få batterierne ladet op, samtidig med at hele skibet går på land strøm.

Vi går ombord i Trondheim og skal med helt til Kirkenes og retur.

Polardåb er populært

Polardåb er en gammel tradition i søfarten. Alle, der passerer Polarkredsen - den sydlige syd eller den nordlige - kan blive døbt. Således også på Havila Castor, efter vi har passeret den nordlige polarkreds på vej mod Bodø.

Det er søfartens Gud Njord fra den nordiske mytologi, der er kommet ombord og foretager dåben!

Et af de mere festlige indslag på rejsen, der her midti januar byder på mere og mere polarmørke, jo længere vi kommer mod nord. Men også nordlys.

Lofoten med Svolvær, Tromsø og Honningsvåg med udflugt til Nordkap er nogle af de steder vi lægger ind.

LNG- fabrikken

Efter fem døgn kommer vi til Kirkenes. Byen ligger tæt ved den russiske grænse, og der er mindre end 150 kilometer til den russiske flådeby Murmansk på Kolahalvøen ved Barentshavet.

Vi er nu tættere på Moskva end Oslo.

Heroppe ser man ikke solen i vintermånederne. Til gengæld er der midnatssol hele sommeren.

Der er fire timers ophold i Kirkenes, som vi benyttede til en udflugt til det spektakulære snehotel lidt udenfor byen.

På vores retursejllads kommer vi ind til en af Europas nordligste byer, Hammerfest.

Og nu er det så lyst, at vi kan danne os et indtryk af den store LNG fabrik på naboøen Melkøya. Det er her de laver naturgas om til flydende brændstof.

Naturgassen kommer til øen i en undersøisk rørledning oppe fra det norske gasfelt Snehvide i Barentshavet.

Omkring seks procent af Norges eksport af LNG kommer fra anlægget på Melkøya.

Mange af de omkring 8000 indbyggere i Hammerfest arbejde på LNG fabrikken.

Og så en lille sjov ting. Hammerfest var den første by i Norge, der fik elektrisk lys i byens gadelamper. Det var helt tilbage i 1891. Og gadelamperne er tændte døgnet rundt i hele vinteren.

Se med i Kais Klimarejse ved at klikke nedenfor.