Michelin-kokken Dak fra Djeld: - Det bedste ved 2020 er, at jeg blev gravid

I tolv år har hun været chefen i køkkenet på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København, hun har også været med i Vild med Dans, men det næste kapital i stjernekokken Dak Winchangoens liv bliver noget, hun endnu aldrig har prøvet før. 

For Dak Winchangoen bliver 2020 ikke alene året, hvor hendes branche som mange andre blev hårdt medtaget af corona-pandemien, det blev også året, hvor hun blev gravid, og nu med lige dele spænding og nervøsitet ser frem mod at blive mor, i året der kommer. 

I en jule-artikelserie vender TV MIDTVEST tilbage til nogen af dem, der var med til at tegne året i tekst, lyd og billeder.

2020 går ikke over i historien som et år, hvor alting bare var, som det plejer at være. Sådan er det sikkert for de fleste. Sådan er det i hvert fald for kokken Dak Wichangoen, der i årets løb blev portrætteret af TV MIDTVEST. Da hun var tre år gammel forlod hendes mor hende og hendes søskende, for at rejse til Djeld mellem Skive og Holstebro og starte et nyt liv. 

- Jeg har den dybeste respekt for min mor. Hun ville give os en start på livet, som hun ikke havde mulighed for i Thailand. Hun sagde farvel til Thailand, skabte et liv i Danmark, og da hun havde penge nok, hentede hun os for at give os det, som hun aldrig selv havde, siger Dak Winchangoen i portrættet, du kan finde et link til i denne artikel. 

Til dagligt arbejder hun i København, men i julen er Dak Winchangoen hjemme Djeld igen.

- Jeg skal holde julen sammen med min familie, som jeg plejer. Vi kommer hjem den 23. Min lillebror og hans familie og jeg. Min far venter med at hente træet, til vi kommer hjem til Djeld, siger hun. 

- Sådan gør vi altid, og det på trods af, at vi kommer hjem 23. og nogle gange 24., fordi vi begge arbejder i restaurationsbranchen. Da vi var helt små, var det sådan noget med, at min far bildte os ind, at vi skulle ud til nisserne i skoven. Så skulle vi være stille, og jo mere stille vi var, jo større chancer var der for, at nissen kom frem. Så blev vi ældre, og så vidste vi jo godt, at det ikke havde en skid med nisser at gøre, siger Michelin-kokken med et stort grin.

- Men det gør vi stadigvæk. Og så tager vi træet ind, og det pynter min mor og jeg, imens min lillebror og far spiser blodpølse og drikker juleøl.

Selv om hun i tolv år, har forsvaret en eftertragtet Michelin-stjerne på restauranten Kiin Kiin, hvor hun er chefen i køkkenet, er det ikke i køkkenet, hun skal arbejde, når hun kommer hjem til jul. 

- Jeg får slet ikke lov til at røre ved julemaden, når jeg er her hjemme. Det er min mors bord. Hun er sådan set ligeglad med, at jeg har en uddannelse og driver en restaurant. Sådan er det bare. Min mor er heldigvis helt fantastisk i et køkken. Så det gør mig slet ikke noget. Jeg sidder bare på sofaen eller hører plader med min far, siger Dak Winchangoen. 

Lyspunkter i et mørkt år

Kiin Kiin blev lige som alle andre restauranter i landet ramt af coronaen og nedlukningerne. Men selv om corona fylder meget, når Dak Winchangoen ser tilbage på 2020, så har der været lys til at opveje mørket. 

- Ja, altså corona er svært at komme udenom, siger hun med et dybt suk.

-  Men jeg skal være mor, og min lillebror er blevet far i 2020. Og det er kæmpestort. Det har fyldt meget. Og det er faktisk rart, at det har været der til at dulme, hvis man kan sige det sådan, hele det her mærkelige år vi alle sammen har været igennem.

Hun glæder sig, men hun er også lidt nervøs for, hvordan den lille pige, hun lige nu bærer rundt på, vil påvirke hendes ellers travle liv.

- Det har været svært at finde det rigtige tidspunkt, siger Dak Winchangoen. 

- Jeg er 34, men jeg driver også en Michelin-restaurant, så der er måske aldrig et rigtigt tidspunkt. Så det er jo bare at gøre det, siger hun med et nervøst grin.

- Det har også nærmest været en frygt for mig. Jeg vil gerne være mor, men hvad sker der så? Men jeg tror ikke, det er et dårligt tidspunkt at blive gravid lige nu, hvor der rent faktisk ikke er så meget at lave.

 Små projekter 

Nedlukningerne har præget året i restauranten, fortæller Dak Winchangoen. 

- I restauranten har det været frustrerende og skræmmende. Særligt den første nedlukning fordi vi vidste jo ikke helt, hvor længe det ville vare. Vi vidste ikke, hvornår vi kunne starte op igen. Men vi har kunnet overleve indtil nu. Alle de gæster vi har haft igennem årene, har været gode til at støtte op. Selvfølgelig har man kunnet mærke et fald i antallet af kunder. Men vi har kunnet overleve, og nu kom det andet hammerslag så her (nedlukningen i december red.)

Men det andet hammerslag, den anden nedlukning, har også sat skub i kreativiteten hos Dak Wichangoen og hendes kollegaer i Kiin Kiin. 

- Det er ikke lige så stort et chok her anden gang. Vi har været bedre forberedte. Vi har vidst lidt mere om, hvad vi skulle gøre. Vi har kunnet sige til hinanden, ok nu lukker vi ned. Skal vi bare sidder her og græde snot, eller skal vi finde på et eller andet, så vi kan tjene vores penge og beholde vores personale. Og så er der dukket de her små projekter op, siger Dak Winchangoen.

- I den her lockdown har personalet gået sammen om at lave en kogebog. Den hedder Staff Food Coockbook. Der er jo altid mange, der spørger, hvad spiser kokke? Vi har samlet 40 kokke, og vi har jo alle sammen forskellige nationaliteter her på Kiin. Det er altså 40 kokke med hver deres opskrift, siger dak Wichangoen.

- Vi har lavet den på en uge. Vi kunne enten sætte os ned og græde de sidste dage inden jul, eller også kunne vi finde noget at stå op til. Så vi valgte at lave den her kogebog. Den har været i trykken inden jul, så den kunne blive julegave. På den måde har vi tjent nogle penge til forretningen, og derfor har vi også været fri for at skulle fyre nogen. Og det betyder meget, at kunne sige til folk, selv om vi ligger stille henover julen, at de har et job.

- Det er ikke kun den ekstra indtægt. Det handler også om give folk noget at lave. Der er nogle af vores medarbejdere, som kun er her for at arbejde. De har ikke deres familier her. Det kan tære mentalt på folk, at de bare skal sidde og kigge ud i den blå luft. Det er også det, vi har forsøgt at undgå, forklarer Dak Wichangoen

På spørgsmålet om, hvad hun ønsker sig mest af 2021, falder snakke tilbage på corona, og graviditeten. 

- Årh, sukker hun.

- Jeg drømmer om, at det hele falder i hak, siger hun så med et grin.

- At vi vi i det store billeder kommer tilbage til det Danmark, vi kender. Så tæt på som muligt. Og så skal jeg være mor, det er nok det, jeg ser allermest frem til og er allermest spændt på, siger Dak Wichangoen.