Vild oplevelse: Flyvevåbnet afbrød efterskoleelevers frokost

På Hestlund Efterskole fik eleverne i dag pludselig besøg af to helikoptere fra Forsvaret.

Efterskoleelev Daniel Hejberg Jensen synes, det var fedt at opleve soldaterne træne på Hestlund Efterskole i dag.
Efterskoleelev Daniel Hejberg Jensen synes, det var fedt at opleve soldaterne træne på Hestlund Efterskole i dag.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

En ellers helt almindelig frokost på Hestlund Efterskole tog i dag en drejning, da der pludselig væltede soldater ud af to helikoptere på efterskolens fodboldbane.

- Der kom blæst fra alle sider, og det kom helt ind i hovedet på en. Og man kunne se ting, der blev flyttet, og at træerne blev flyttet. Det var en helt vild oplevelse, siger Daniel Hejberg Jensen, der er elev på Hestlund Efterskole.

Eleverne måtte lade frokosten blive kold, mens de oplevede Forsvaret i aktion.
Eleverne måtte lade frokosten blive kold, mens de oplevede Forsvaret i aktion.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Aktionen var en del af Flyvevåbnets træningsmissioner, som i dag bliver holdt over hele landet i anledningen af 70 året for Flyvevåbnets åbning.

- Vi vil gerne markere, at vi er hele Danmarks Flyvevåben, og derfor har vi valgt at lave nogle af de her øvelser, så vi er synlige for befolkningen, siger chef for Det Nationale Luftoperationscenter, Karsten Fledelius Jensen.

Karsten Fledelius Jensen er chef for Det Nationale Luftoperationscenter, som har arrangeret øvelser for fly og helikoptere over hele landet i dag.
Karsten Fledelius Jensen er chef for Det Nationale Luftoperationscenter, som har arrangeret øvelser for fly og helikoptere over hele landet i dag.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

På Hestlund Efterskole var eleverne imponerede over Forsvarets besøg, som var en overraskelse lidt udover det sædvanlige.

- Det er bare en fed oplevelse at have med sine venner, siger elev Victoria Bak.

- Det må være fedt at være i militæret og opleve de ting, de oplever, når de er ude i marken, siger elev Daniel Hejberg Jensen.

1:50