1:25
Der var kun lige plads til den store helleflynder på køkkenbordet.

VIDEO: Morten måtte hente hjælp til at slæbe kæmpe fisk

Kokken regner med, at der er mad til flere uger.

- Måske skulle man ringe til Fitness World og høre, om de kan hjælpe, lyder det fra Morten Thomsen med et grin. 

Han er kok på restaurant Noli i Ikast, der mandag fik leveret en 159 kilo tung helleflynder i en stor varevogn. 

De mange kilo gør fisken til en størrelse, som restauranten aldrig har fået før, og derfor tog det lidt tid, at finde ud af, hvordan det mange kilos tunge fisk skulle bæres fra bilen og ind i køkkenet.

Den stor fisk er kørt til Ikast fra havnen i Thorsminde.
Den stor fisk er kørt til Ikast fra havnen i Thorsminde.
Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

Med hjælp fra et lagen og fire stærke mænd lykkedes det,at få fisken indenfor. 

- Det er noget rigtig godt kød. Når fisken bliver står, så får det struktur som en tunbøf. Det er lækkert at arbejde med, siger Morten Thomsen.

Fisken har kostet 13.000 kroner og kan efter planen bespise restaurantens gæster de næste to uger.

Se hvordan leveringen af fisken foregik i videoen ovenfor.

Kødet fra store fisk har en helt særlig struktur, siger kokken.
Kødet fra store fisk har en helt særlig struktur, siger kokken.
Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST