Viceborgmester blev ramt af stress: - Jeg kunne vælge flugten eller kampen

Trods sine 31 år, så har Simon Vanggaard allerede opnået mere end de fleste når på et helt liv. Han er iværksætter. Han er gift og far til en lille pige. Han har udgivet en bog. Han er viceborgmester for Dansk Folkeparti i Ikast-Brande Kommune. Og så er han blevet ramt af stress.

- På et tidspunkt kunne jeg mærke, at uanset hvor stærkt jeg løb i mit professionelle liv, så begyndte jeg at få det værre og værre. Det var som regel, når jeg var derhjemme, holdt fri eller i ferier. Så begyndte jeg at få det rigtig dårligt. Jeg begyndte at glæde mig lidt til, at det blev mandag, og jeg kunne arbejde igen, fortæller Simon Vanggaard.

Hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at han havde stress.

- Jeg var et sted i livet, hvor jeg ingenting mærkede. Jeg mærkede ingen sorg, ingen glæde, ingen kærlighed. Jeg havde ingen følelser. 

Dårlig samvittighed efter afvisning af datteren

Tal fra Stressforeningen viser, at op mod 430.000 danskere har symptomer på stress hver dag. Det rammer altså godt syv procent af danskerne.

- Mange får det, og det er en ganske alvorlig lidelse at få. Det er typisk, at det er noget, der har bygget sig op over længere tid, og så har kroppen simpelthen svær ved at falde til ro igen, og så er det, at vi bliver syge, forklarer Camilla Hersant, der er psykolog i Herning og har over 20 års erfaring med stressramte.

For Simon Vanggaard væltede læsset dagen efter hans 30års fødselsdag.

- Jeg vågnede op med en rigtig dårlig smag i munden i forhold til alle de gange, jeg i løbet af weekenden havde afvist min datter. Hun søgte hele tiden mig, mit nærvær og ville have sin far, men jeg var jo pisseirriteret på hende, fordi jeg skulle være på og have gæster. Festen skulle gå helt, som jeg havde planlagt, så det var et forstyrrende element også at skulle have en datter at tage mig af.

Da Simon Vanggaard stod op og fik sat sig i sofaen, tog han en beslutning.

- Tårerne begyndte lige så stille at løbe ned ad kinderne af mig, og jeg besluttede mig for, at det her skulle jeg virkelig gør noget ved. Der var to veje; flugten og kampen. Jeg valgte kampen med mig selv.

Tabet af lillebroren

En del af løsningen blev en lang række samtaler med en terapeut, der fandt ud af, hvorfor han var stresset. Særligt én begivenhed fyldte ubevidst i hovedet på Simon Vanggaard. For syv år siden døde hans 18-årige lillebror pludselig efter et insulinchok.

- Vi fandt frem til, at jeg var i gang med en flugt. En flugt fra min følelser. Vi skulle så finde ud af, hvad det var for nogle følelser, og hvorfor jeg havde lært mig selv den strategi. Det viste sig, at en rigtig stor del af de følelser, jeg var flygtet fra, handlede om sorg, siger Simon Vanggaard.

Han er nu ved at være ovenpå igen, og de gode følelser er kommet tilbage. Han har det så godt, at han har brugt meget af 2020 på at skrive en biografi om sit liv.

- Desto mere åben og ærlig jeg var om, desto nemmere blev det. Jeg begynder faktisk at kunne mærke noget igen. Kærlighed, sorg og følelser.

I dag har Simon Vanggaard stadig en månedlig samtale med sin terapeut.