Vejret driller haverne

Kalenderen siger forår, mens vejrudsigten siger regn og kulde. Det mærker de i haverne.

aprilhaven1

Det triste aprilvejr går ud over dem med grønne fingre, som tripper for at komme i haven. Kun ganske få ser stort på byger og blæst. 

-    Det er jo noget skidt vejr. Siger Frede Therkelsen, der trodser regnen for at passe sin kolonihave i Ikast. 

Man skal kun lige over på den anden side af vejen hos Ikast Planteskole for at finde det tydelige bevis for det dårlige vejr.

-    Som regel i april har vi en masse hylder til at stå med planter på, men ikke i år, siger Lone Zülow, der er indehaver af planteskolen. 

Håbet og troen er dog intakt hos Lone Zülow, der før har oplevet en forsinket udgave af forårsvejret

Det er jo ikke det første forår, at der er så koldt i april. Man skal have lidt is i maven, ligesom isen her udenfor, griner hun. 

Også Frede Therkelsen har optimisemen i behold. 

 

-    Det kommer vel, det gode vejr. Ellers skulle det være første gang nogensinde. 

Vejrudsigten til og med søndag siger i øvrigt mest skyet med byger, lokalt med torden, men i løbet af eftermiddagen kommer der nogen sol vestfra og kun enkelte byger. Temperaturer mellem 7 og 10 grader. 

1:47