Tyvekoster på vej hjem

Fremvisningen af tyvekoster på Ikast Rådhus i dag er et tilløbsstykke.

Ditte.jpg

I dag klokken 10 åbnede rådhuset i Ikast-Brande Kommune dørene for en noget usædvanlig begivenhed.

Tyvekoster for en anslået værdi af to millioner kroner vil nemlig gerne hjem til deres rette ejermænd, efter de for en tid har været i hænderne på en serbisk tyvebande, der har stået bag omkring 150 indbrud mellem december og marts. Indbruddene foregik hovedsageligt i Ikast-Brande og Herning kommuner.

Ud af mere end 1000 effekter er 200 stjålne genstande allerede blevet leveret tilbage, men resten mangler altså deres rette ejermænd. Og det tiltrak en flere bestjålede mennesker til rådhuset i dag. Ca 50 var mødt op inden middag. Flere genfandt deres stjålne smykker, arvegenstande og kameraer, mens andre måtte gå tomhændede hjem.