Tre-årig startede brand

Far og tre børn nåede at komme ud af rækkehus efter tre årigs leg med ild.

Brand2.jpg

Soveværelset udbrændte, huset er røg- og sodskadet, men ingen kom noget til.

Sådan er situationen lige nu for en 45-årig far i Ejstrupholm, som i aftes  kl. 18.09 fik sig et chok og hurtigst måtte få sine tre børn ud af rækkehuset på Vandværksvej.

Hans tre-årige søn havde nemlig fået fat i et fyrfadslys, som han havde tændt inde i soveværelset. Lyset fik fat i sengen, som brød i brand, og pludselig gik det stærkt, forklarer politikommissær Bent Riber Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Faren fik sine børn på henholdsvis et, tre og syv år ud af huset og brandvæsenet fik slukket ilden.