Tilfreds kok får lille bøde: Hvidvasksagen ender her

Kokken Morten Vestergaard Thomsens hvidvask sag kommer ikke for Landsretten. Procesbevillingsnævnet har afslået, at statsadvokaten kan rejse en ankesag.

Kokken Morten Vestergaard Thomsen får et punktum sagen, hvor han er idømt en bøde på 5.000 for hvidvask. Statsadvokaten var ikke tilfreds med at bøden blev reduceret fra 10.000, og ønskede derfor Byrettens dom anket til Landsretten. 

Morten Vestergaard Thomsen fra Ikast er i dag blevet idømt en bøde på 5000 kroner for hvidvask. Han mener sagen er helt ude af proportioner.

Men procesbevillingsnævnet har vendt tommelfingeren nedad til ankesagen.  

- Det er jeg glad for. Jeg synes jo, det er godt, vi ikke skal spilde mere af vores alle sammens tid og penge på den sag, siger Morten Thomsen. 

- Jeg ved nu, at det var en fejl. Den begår jeg ikke igen. Det har været et kæmpe spild af tid og ressourcer, så jeg er fint tilfreds med, at det ender her, siger kokken. 

Kok fanget i hvidvaskregler

Morten Thomsen er kok i Ikast, og han tænkte ikke over, at det kunne blive et problem, da han i sommers indbetalte 52. 992 kroner i kontanter på sin firmakonto.

Men det blev det.

quoteDet har været et kæmpe spild af tid og ressourcer, så jeg er fint tilfreds med, at det ender her

Morten Thomsen, Kok, Ikast

Beløbet er 2.992 kroner højere, end loven tillader, da en erhvervsdrivende ikke må modtage kontantbetalinger på mere end 50.000 kroner for at forhindre hvidvask. Han fik derfor en bøde på 10.000. 

Men Morten Thomsen valgte at tage sagen i retten, hvor han i stedet blev dømt til at betale en bøde på 5.000 kroner i stedet for de oprindelige 10.000. Samtidigt skulle han betale for sagens omkostninger.

I sager, hvor straffen eller bøden er lav, skal procesbevillingsnævnet foretage en vurdering om, hvorvidt en ankesag skal behandles. Hvis sagen ikke bærer en hård straf, skal der være tale om en særlig principiel sag, for at retssystemet skal bruge ressourcer på at behandle en ankesag. 

I kokken Morten Thomsens sag har procesbevillingsnævnet ikke fundet, at sagen er særlig principiel karakter, og dermed ender sagen her. 

- Jeg synes, reglerne er skøre, men de er jo, som de er. Det er skørt man skulle udmåle en bøde på 10.000 kroner for en fejltagelse, som enhver kan komme til at lave, siger Morten Thomsens advokat Jakob Fastrup, der ligesom sin klient er godt tilfreds med, at statsadvokatens ønske om en ankesag ikke bliver til noget.   

- Jeg kan iøvrigt slet ikke forstå, at man fortsætter på at bruge ressourcer på noget så bagatelagtigt, når man, hver gang man åbner en avis, kan læse om milliarder, der ikke har været ressourcer til at inddrive eller passe på, siger Jakob Fastrup.  

- Det ender med et rap over nallerne i form af en bøde på 5.000 og med omkostninger, så bliver det nok 10.000 alligevel alt i alt, slutter Morten Thomsen med et opgivende grin. 

HVAD SIGER LOVEN?


Læs flere artikler fra Ikast-Brande eller i kategorien 112.