Solouheld på motorvejen: Bilist rammer autoværn og ryger i grøften

Foto: Peter Erfurt, 24-7news

En bil er kort efter klokken 21.00 fredag aften forulykket i et solouheld på Herningmotorvejen ved Bording øst for Ikast.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilen har ifølge politiet ramt autoværnet, hvorefter turen er fortsat ud i rabatten i modsatte side.

Både politi og redningsmandskab er på stedet, og ifølge TV MIDTVESTs oplysninger er føreren af bilen sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.