Siemens trumfer Vestas

Siemens Windpower med hovedsæde i Brande leverede torsdag middag et stærkt regnskab. I skærende kontrast til konkurrenten Vestas.

siemensBillede.jpg

Mens Vestas onsdag leverede endnu et dystert regnskab, som udover et dundrende underskud bød på negative pengestrømme og den laveste ordreindgang i mange år, så er det anderledes opløftende tal, som Siemens torsdag oplyser fra sin vindmølledivision.

Siemens' vindmølleaktiviteter gav i fjerde regnskabskvartal et overskud på 134 mio. euro omregnet giver det i omegnen af en milliard tjente kroner på tre måneder,  hvilket var en stigning på 7 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Omsætningen steg endnu mere med 35 pct. til 1,4 milliarder euro, om end stigningen i faste valutakurser begrænsede sig til 22 pct. Overskudsgraden faldt på den baggrund til 9,1 pct. fra 11,4 pct. Vestas omsatte til sammenligning i tredje kvartal for 1,9 milliarder euro.

Siemens Wind Power havde i kvartalet desuden en ordreindgang på 2,3 milliarder euro, hvilket var tæt på niveauet i samme periode året før på 2,3 milliarder mio. euro, mens ordreindgangen hos Vestas blot var på 400 mio. euro, skriver Dagbladet Børsen.