Rålam skal aflives: Derfor kan de ikke få lov til at leve

Rådyr vil ikke kunne overleve i en indhegning eller i naturen efter kontakt med mennesker, og derfor skal to rålam aflives.

Jesper Olesen og hans kone fra Ikast tog sidste tirsdag to rålam ind, som havde mistet deres mor i trafikken. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Zooligsk have, indhegning eller pleje.

Siden TV MIDTVEST fortalte om to rålam, der nu med al sandsynlighed bliver aflivet, er der kommet flere gode idéer til, hvad der kan ske med dem.

De stresser sig selv ihjel og kan slet ikke holde til at være hegnet ind. Så stanger de hegnet til de dør.

Pia Kjærskov, vildtplejer

Pia Kjærskov, der driver en vildtplejestation i Silkeborg, er blevet kontaktet af flere, der gerne vil tage sig af de to små rålam i stedet for et par fra Ikast, som tog sig af dem ind til for et par dage siden.

- En del har ringet med gode idéer, men intet af det kan altså lade sig gøre. Det er da hjerteskærende, at de skal aflives, men det er ikke uden omkostninger, når man blander sig i naturen. Det er ikke af ond vilje, siger hun.

Hun forklarer, at rådyr er den eneste hjorteart i Danmark, man ikke har under hegn, for så vil de dø.

- De stresser sig selv ihjel og kan slet ikke holde til at være hegnet ind, så vil de stange hegnet, til de dør.

Det er flere eksempler på, at det er sket. Så hvis man ser indhegnede hjorte, er det Sika eller dådyr og nogle gange kronhjorte.

Det skal du gøre, hvis du ser rålam i skovbunden

  1. Hold dig på afstand
    Ungen er ikke i nød, men venter blot på sin mor. Du skal derfor forlade stedet, så mor og unge kan genforenes, når det er tid til mælk.
  2. Tag den aldrig med hjem
    Hvis du er kommet til at tage rålammet med hjem, skal du straks sætte det tilbage, hvor du fandt det. Kan du ikke huske det præcise sted, så læg lammet så tæt på det som muligt. Dets mor skal nok finde det.
  3. Plej ikke rålammet selv
    Forsøg aldrig at pleje et rålam. Man skal have tilladelse fra Miljøstyrelsen for at pleje et rålam - ellers er det ulovligt. Uanset hvad vil de som udgangspunkt ikke blive gode til at klare sig selv i naturen efter pleje hos mennesker. Og hvis der er tale om hanner, der kommer i brunst, bliver de direkte livsfarlige.
  4. Se efter synlige skader
    Hvis rålammet har synlige skader eller sår, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for vejledning om håndtering af lammet.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Vant til mennesker

Desuden er der det problem, at de to rålam er blevet vant til mennesker, fra de var helt små, og ikke har lært, hvordan de skal opføre sig i naturen.

- Det her er to bukke, som adfærdsmæssigt bliver ødelagt og præget på mennesker, og så vil ingen andre have med dem at gøre i naturen. Så snart de kommer i brunst, så er de ikke for småbørn og kan være livsfarlige, siger vildtplejeren.

Læs også Rålam kan se hjælpeløse ud – men du skal lade dem være

Det er et par fra Ikast, der tog sig af de to rålam, ind til Miljøstyrelsen fik en anmeldelse og sendte dem ud til vildtplejestationen. Her har Pia Kjærskov nu observeret dem i nogle dage.

- De opfører sig lige som to små hundehvalpe. De trygger sig ikke, når de bliver bange. Det skal de gøre, for ellers kan de ikke overleve i naturen. Det er en helt naturlig ting for rålam, så derfor skal man ikke tage sig af dem, hvis man finder nogen, der gør det, siger vildtplejeren.

Når Pia Kjærskov tager sig af unger fra naturen, er hun kun i kontakt med dem nogle dage, og så passer de sig selv. Hun forventer, at de to rålam bliver aflivet den kommende uge.

Har man mistanke om, at rålam eller andre dyr er forladt af deres forældre i naturen, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812.

Det er vildtplejer Pia Kjærskov, der nu tager sig af de to rålam på sin vildtplejestation i Silkeborg. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

02:35

Mandag fortalte vi historien om to rå-lam, der blev opfostret hos et par i Ikast. Men det er ulovligt for private at passe rålam.

Luk video