Pernille Harder blandt de nominerede til titlen som verdens bedste

Det internationale fodboldforbund, FIFA, satte onsdag navn på de nominerede til priserne som verdens bedste fodboldspiller.

Pernille Harder fra Tulstrup ved Ikast er nomineret til titlen som verdens bedste fodboldspiller.
Pernille Harder fra Tulstrup ved Ikast er nomineret til titlen som verdens bedste fodboldspiller.
Foto: Anders Kjærbye / Scanpix

Pernille Harder har to gange i karrieren vundet titlen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller, men hverken FIFA's pris eller Ballon d'Or er gået til den danske stjerne.

Spørgsmålet er så, om 2020 bliver året, hvor Harder løber med den største hæder.

Mens Ballon d'Or uddelingen er blevet aflyst, har FIFA nomineret hende til prisen som verdens bedste. Kåringen finder sted i december under navnet The Best FIFA Football Awards.

Afgørelsen ligger i hænderne på en jury af landsholdskaptajner, landstrænere, udvalgte journalister og brugerstemme på FIFA'shjemmeside.