Opdateret: Kvinde fundet i god behold

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste tirsdag aften en 95-årig kvinde der ikke var set, siden hun cyklede hjemmefra klokken 17. Hun er kort før klokken 23 fundet i god behold tæt på sit hjem.

OPDATERING 22.53

Den 95-årige kvinde, der tirsdag aften blev efterlyst, er kort før klokken 23.00 fundet i god behold af en patrulje. Kvindens cykel var punkteret, og hun blev fundet gående i et stykke skov nær kvindens hjem.

--------------

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser tirsdag aften en 95-årig kvinde, som ikke er kommet hjem efter hun cyklede fra sin bopæl på adressen Kærshovedgård 3 ved Bording i dag klokken 17.00.

Den ældre dame beskrives som værende spinkel af bygning, iført blå/hvid stribet trøje og kun 145 centimeter høj. Hun er cyklet på en mørk damecykel med cykelkurv.

Politiet er igang med afsøge området omkring hendes bopæl. De har endnu ikke et billede til identifikation af kvinden. Har du set noget bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.