Nu kommer hjælpen til fyrede Siemens-ansatte

Siemens Gamesa og Ikast-Brande Kommune søsætter en plan der skal hjælpe fyrede medarbejdere hurtigt videre til nye jobs.

siemens_produktion_2.jpg
Foto: www.siemens.com/press

Først i december fik i alt 359 medarbejdere hos Siemens Gamesa i Brande en fyrreseddel. Nu går kommunen og vindmøllegiganten sammen om en plan, der skal sikre nye jobs til de afskedigede medadarbejdere. 

- Det er selvfølgelig en trist situation at skulle opsige medarbejdere, men vi er glade for det samarbejde, vi har med kommunen om at få dem hurtigt i gang igen.

- Vi kender dem som dygtige, engagerede medarbejdere, og jeg er sikker på, at der vil være bud efter dem andre steder, siger HR-chef i Siemens Gamesa, Thomas Bundgaard i en pressemeddelelsen. 

De i alt 359 medarbejdere har hjemme i Brande, Herning, Vejle og Syddanmark. I forrige uge blev ramt af de varslede afskedigelser på vindmøllefabrikken, som vindmøllefabrikken meldte ud i november måned.

Facebookgruppe og jobmesse skal hjælpe fyrede videre

Ikast Brande Kommune og Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord står sammen om at skaffe midler til en koordineret indsats for medarbejderne fra Siemens Gamensa i Jylland.  

-  Det berører os naturligvis dybt, når dygtige medarbejdere mister deres job, og kommunen mister vigtige arbejdspladser. Men vi har længe vidst, at der var nye fyringer på vej, og vi er derfor godt forberedte fra kommunens side, siger Charlotte Sørensen, Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef i Ikast-Brande Kommune i pressemeddelelsen. 

- Jobmulighederne på mange virksomheder er heldigvis ekstraordinære gode i øjeblikket, og beskæftigelsesprocenten er høj, så mange virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft.

- Vi tror på, at den gunstige situation på arbejdsmarkedet vil sikre den gode arbejdskraft fra Siemens Gamesa hurtigt videre i nye job, siger Charlotte Sørensen.  

De tilbud, der er klar til medarbejderne er:

  • En facebookgruppe eksklusivt for medarbejderne fra Siemens Gamesa, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål, orienterer sig om og tilmelde sig tilbud samt se jobopslag fra virksomheder i hele landet
  • Tilbud om informationsmøder i Brande og Vejle, hvor jobcenter, faglige organisationer, tillidsrepræsentanter og private virksomheder står til rådighed med bidrag til at få de berørte medarbejdere hurtigt i arbejde igen
  • Mulighed for, at alle medarbejdere hurtigt kan tilmelde sig et outplacement-forløb
  • Åbent jobkontor i jobcentret i Brande og i Vejle på udvalgte dage, hvor alle kan komme og få råd og vejledning
  • Afholdelse af en stor jobmesse på RemisenBrande den 9. januar 2018, hvor virksomheder med konkrete jobtilbud til medarbejderne er velkomne
  • Flere og individuelle tilbud er i støbeskeen og vil blive tilgængelige på Facebook.
1:59
En ny stor fyrringsrunde har ramt Siemens Gamesa med hovedsæde i Brande.