Minister stopper spare-fidus

Transportministeren er klar med et lynindgreb over for kommuner, der vil af med dyre veje til villaejerne.

10102010Villaveje_001.jpg

Flere kommuner her i landsdelen var ellers parate til at forære veje væk til villaejerne - for  på den måde at spare penge på vedligeholdelsesbudgettet. Men den går ikke. Transportminister Hans-Chr. Schmidt (V) er nu på vej med et haste-lovforslag, der forhindrer, at kommunerne kan tørre nedslidte veje af på villaejerne.

Formanden for Teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, Venstremanden Ib Lauritsen ærgrer sig over ministerens indgreb. Den midtjyske kommune havde håbet at kunne spare to millioner kroner årligt ved at give villaejerne en vejgave.

"Hvis regeringen forhindrer, at vi privatiserer vejene, så har vi en budgetmæssig udfordring. Det betyder, at vi må finde andre måder at finde samme midler på," siger udvalgsformanden i Ikast-Brande.