Milliardoverskud til Bestseller

Bestseller præsenterede torsdag et overskud på mere end halvanden milliard før skat.

141127Bestseller.jpg

Tøjgiganten fra Brande, Bestseller, har netop offentliggjort et overskud for 2013/2014 på 1,7 milliarder. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

- Vores kerneforretning har i det forgangne år været den opløftende faktor. Gennem skærpet fokus på vores drift og grundet et endnu tættere samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere har vi formået at skabe vækst og bedre resultater i et udfordrende marked, siger administrerende direktør Anders Holch Povlsen.

Bestseller ejer blandt andet Jack & Jones, Only og Vero Moda. Og selvom overskuddet er betragteligt større end det, Vestjysk Bank tidligere torsdag præsenterede - og trods at de 1,7 milliarder er før skat - så giver det ikke anledning til hvile i tøjkoncernen.

- Vi skal løbende udvikle og styrke vores kompetencer for at være blandt de bedste i et krævende marked. Det betyder, at vi skal rette et endnu skarpere fokus på vores produktudvikling, vores købmandskab og vores evne til at leve op til kundernes stigende forventninger til, at vi konstant tilbyder de nyeste trends, fortæller Anders Holch Povlsen.

Læs mere om årsregnskabet ved at trykke her.