Medie: Anders Holch Povlsen har købt sig ind i online-virksomhed

Bestseller-boss har købt sig in i online-virksomheden Easy Live Sales.

Easy Live Sales blev stiftet i februar, men har en drøm om at blive førende på det europæiske marked.
Easy Live Sales blev stiftet i februar, men har en drøm om at blive førende på det europæiske marked.
Foto: Pressefoto

Bladrer man i CVR-registeret, vidner det om, at Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen allerede er engageret i mange virksomheder.

Nu kan han føje endnu et medejerskab til listen, oplyser Finans.

Bestsellerejeren har sat en del af sin formue i den danske software-virksomhed Easy Live Sales. Den har speciale i liveshopping og salg via sociale medier.

Selskabet blev stiftet i februar, men har en drøm om at blive førende på det europæiske marked.

- Til den vækstrejse og den geografiske ekspansion skal vi bruge kloge og erfarne folk med den rette kapital, og det har vi fået nu, siger Easy Live Sales administrerende direktør, Christian Vester.

Ud over Anders Holch Povlsen har også Nordic Makers investeret i selskabet. I følge Finans har de samlet punget ud med 40 millioner kroner for at blive medejere.

- Easy Live Sales har på kort tid formået at skabe en stærk platform, der understøtter en for mange ny voksende kanal til salg og interaktion med kunder. Det er et marked, som, vi tror, vil fortsætte  en interessant udvikling, oplyser Lise Kaae, administrerende direktør for Bestsellers investeringsselskab til Finans.

Over 500 danske virksomheder er tilknyttet Easy Live Sales. Men firmaet har også foden indenfor i Norge, Finland, Sverige, Færøerne og Holland.