Mand fra Ikast varetægtsfængslet for større mængde amfetamin

På den 32-åriges adresse blev der fundet 293,25 gram amfetamin.

En 32-årig fra mand fra Ikast er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør for lukkede døre i Retten i Herning.

Manden sigtes for besiddelse af narkotika med henblik på salg.

Det oplyser anklager i sagen, Flemming Hother, fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjylland Politi til tvmidtvest.dk.

Den 32-årige mand blev torsdag anholdt kl. 13.25 på sin bopæl, hvor politiet kunne beslaglægge 293,25 gram amfetamin. Den mængde kalder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning for 'større'.

Manden nægter sig skyldig i sigtelsen.


Læs flere artikler fra Ikast-Brande eller i kategorien 112.