Litauer dømt for voldtægt af sovende kvinde

Den dømte nægtede sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

Retten i Herning
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

En 27-årig mand fra Litauen er ved retten i Herning blevet idømt et år og to måneders fængsel for voldtægt af en ung kvinde. 

Voldtægten fandt sted i juni på en privat virksomhed i Brande, hvor de begge arbejdede og overnattede.

Den 27-årige blev dømt for at overtræde den del af voldtægtsparagraffen, der handler om af en person, der ikke er i stand til at gøre modstand. Den unge kvinde var ifølge dommen påvirket af alkohol. Hun sov og vågnede først under overgrebet.

Manden nægtede sig skyldig og forklarede i retten, at samlejet skete frivilligt. Den forklaring troede retten dog ikke på, og ud over voldtægt blev den 27-årige også dømt for at vise en anden mands sygesikringsbevis, da han blev anholdt. 

Retten besluttede også at dømme ham til udvisning af Danmark i 12 år.

Den 27-årige ankede dommen, men skal sidde varetægtsfængslet, indtil sagen kom komme for landsretten.