Lærke Møller til Team Tvis Holstebro

Lærke Møller blev onsdag præsenteret som ny spiller i Team Tvis Holstebro (opdateret).

140319_Laerke_Moeller.jpg

Håndboldspiller Lærke Møller skifter fra næste sæson tilværelsen i FCM Håndbold ud. Hun har nemlig skrevet under på en toårig kontrakt med lokalrivalerne, Team Tvis Holstebro.

- Jeg ser rigtig meget frem til at starte i Tvis til sommer. Vi har haft en rigtig positiv dialog, og nu er det langt om længe på plads, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for, fortæller Lærke Møller.

25-årige Lærke Møller, der i den seneste periode har været plaget af skader, har repræsenteret FCM Håndbold siden 2009. Nu er hun kommet sig over en langvarig knæskade og bebudede allerede i januar, at det var på tide at prøve kræfter i nye omgivelser.

Lærke Møller har flere gange optrådt på det danske landshold, hvor hun allerede som 18-årig fik sin debut.

1:52
Lærke Møller skifter fra FC Midtjylland til Team Tvis Holstebro