Kyllingefarm i brand

En gård med kyllinger brænder i øjeblikket i Nørre Snede. Branden er under kontrol, men flere kyllinger har mistet livet.

Brand slukket.jpg

Brandvæsenet er lige nu i gang med at slukke en brand på en gård ved Nørre Snede. Politiet har endnu ikke overblik over omfanget, men flere kyllinger har mistet livet under branden.

- Vi er ved at få fat på nogle dyresagkyndige, som kan forklare os, hvor meget røg sådan nogle dyr kan tåle, siger Karsten Henriksen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen er branden under kontrol. Han forventer, at flammerne er nedkæmpet inden længe.

OPDATERING, 17.31: Branden er nu slukket. Enkelte kyllinger har mistet livet, oplyser Karsten Henriksen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

(Arkivfoto)