Kritik: Kaj Munks minde gemmes af vejen

Det mindekors, der skulle markere mordet på digterpræsten Kaj Munk, kan i dag kun lige anes, og det forarger historieinteresserede.

Kaj Munk blev i 1944 myrdet med tre skud i Hørbylunde Bakker. Nu kæmper flere for, at stedet får mere opmærksomhed.
Kaj Munk blev i 1944 myrdet med tre skud i Hørbylunde Bakker. Nu kæmper flere for, at stedet får mere opmærksomhed.
Foto: Arkiv

Gemt bag et autoværn ved Hovedvej 195 mellem Ikast og Silkeborg står et kors i granit. Korset ved Hørbylunde Bakker markerer det sted, hvor digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk natten mellem den 4. og 5. januar 1944 blev myrdet med tre skud af en tysk terrorgruppe under SS, og det har stået der siden 1954.

Sted for rolige mindestunder

Før det stod her et simpelt, lille trækors opsat af den skovarbejder, som fandt Kaj Munks lig den januarmorgen under krigen, men på tiårsdagen for mordet afsløredes en ”rigtig” mindesten udført af landskabsarkitekt og billedhugger Jens Peter Junggreen Have. Granitkorset har, ligesom andre mindesmærker og mindekors i landskabet, til formål at være et sted for rolige mindestunder over fortiden.

Men ro er det småt med bag autoværnet, og der er ingen siddepladser, skulle man ønske sig lidt hvile. Derudover skal man i forvejen vide ret præcist, hvor Kaj Munk endte sit liv, for skiltningen omkring stedet er ikke-eksisterende, ud over et infoskilt om Hørbylunde Bakker, som står på en rasteplads lidt væk fra mindestenen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Kummerlige forhold

Det forarger i lokalsamfundet, hvor en læser i Ikast Avis blandt andet kritiserer kommunen for ”kummerlige forhold” omkring mindestenen.

2:28
Mathilde Munk debutterer som forfatter med en roman, dermed bliver hun familiens tredje generation af forfattere.

- Der er ikke engang en lille plet anemoner (...) Kaj Munk-stenen bør frem i lyset og ikke gemmes væk bag et bolværk, som det er tilfældet nu, skriver Bente Lysgaard Mikkelsen fra Engesvang.

Mindestenen blev også diskuteret, da der i januar var generalforsamling i Kaj Munk Selskabet Munkiana. En del af problemet består i, at landevejen, siden korset blev opsat i 1954, er blevet hævet i en sådan grad, at autoværnet står akkurat højt nok til at dække for tværstenen i korset, så det for forbipasserende fremstår som en almindelig sten, lød det blandt andet fra deltagerne.

Ingen nye planer

Ikast-Brande Kommune har for nylig fået en henvendelse fra Kaj Munk Selskabets formand Søren Dosenrode, men også andre ”historieinteresserede” har været i kontakt, fortæller Gunvor Winther, der er drifts- og anlægschef i Ikast-Brande Kommune.

- Vi er i dialog med flere parter om at give stenen større synlighed, men der er ingen konkrete planer endnu, siger hun.

13:41
Kaj Munks konfirmander var vidner til præstens sidste drabelige dage. Vi har sat dem stævne i Vedersø Præstegaard.

- Det er første gang, vi hører om det. Stenen har stået sådan i mange år, og det har været et sted, der bare fungerede, som det gjorde, hvor folk kørte forbi og lagde blomster. Vejen er en tidligere statsvej med tæt trafik, men nu har vi fået en motorvej, som selvfølgelig har skabt en ny situation, siger hun.

Nationalhelt

Også foreningen Niels Ebbesens Venner, der har hjemme i Randers, har kastet sig ind i kampen for mindesmærket og taget kontakt til Det Konservative Folkepartis gruppeformand Mette Abildgaard. Hun blev så forarget over stenens placering, at hun i sidste uge rejste spørgsmålet over for kulturminister Mette Bock (LA). 

- Kaj Munk er én af de store nationalhelte i min verden, og det er virkelig ikke værdigt, det mindesmærke, der er nu, siger hun.