Kærshovedgård: Libaneser og iraker udvist i seks år

En 51-årig iraker og en 65-årig libaneser på tålt ophold er blevet udvist i seks år for overtrædelse af deres meldepligt på Kærshovedgård.

To personer er onsdag dømt seks års udvisning for overtrædelse af deres meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
To personer er onsdag dømt seks års udvisning for overtrædelse af deres meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Foto: Arkiv

En iraker og en libaneser er onsdag blevet udvist i seks år, efter gentagne gange af have overtrådt deres meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

Det er specialanklager Jens Henrik Severinsen, der har ført begge sager.

- Der er ingen kobling mellem sagerne udover at de begge er idømt straffe for at overtræde deres meldepligt til politiet, siger specialanklageren.

Både den 51-årige iraker og den 65-årige libaneser er dømt ud fra den skærpelse Folketinget lavede den første marts 2017, der gør at men idømmes hårdere straffe, hvis meldepligten ikke overholdes.

Både libaneseren og irakeren har overtrådt deres meldepligt et sted mellem 151 og 500 gange, oplyser specialanklager Jens Henrik Severinsen.

Anker tre måneders fængsel

Den 51-årige iraker er udover udvisningen dømt tre måneders ubetinget fængsel. Irakeren har imidlertid anket dommen, fordi han ikke mener, at han er til fare for statens sikkerhed, som Udlændingestyrelsen ellers har vurderet.

- Han har tidligere anlagt to civile sager mod Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet, siger Jens Henrik Severinsen og fortætter:

- Han mener, at det er pjat, at han skal ind og fortælle politiet, hvor han er hver formiddag.

Den 51-årige har hver dag i fire år opfyldt sin meldepligt i Sandholm Lejren, men nu vil han ikke gøre det mere.

Den 65-årige libaneser har af helbredsmæssige årsager fået betinget sin 40-dages fængselsstraf, så han kan være ved sin familie. Han har både KOHL og stærkt nedsat lungefunktion.