Ikast-par Danmarksmester i bilorientering

Med en sejr i sjette og sidste afdeling af DM-serien genvandt Harald Søndergaard og Jan Søndergaard fra Ikast søndag det danske mesterskab i bilorientering.

Bilorientering.jpg

Brødrene Harald og Jan Søndergaard fra Ikast understregede endnu engang, at de er kongerne af dansk bilorientering. De forsvarende mestre stod igen øverst på skamlen, da dm-medaljerne blev delt ud søndag eftermiddag.

Sjette og sidste afdeling af DM-serien blev kørt i Glusted Plantage nord for Nr. Snede. Mesterskabet var helt åbent inden løbet, da tre mandskaber kunne køre guldet hjem. Men brødrene fra Ikast havde det bedste udgangspunkt, og de var suveræne, da det gjalt. De kørte dagens seks etaper fejlfrit og endda i en bedre tid end forfølgerne. Dermed forsvarede de guldet og mesterskabet fra sidste år.

Sølv til Thisted og Struer

Midt- og vestjylland dominerer dominerer dansk bilorientering fuldstændig. Andenpladsen i dagens løb og sølvmedaljerne i den samlede serie gik nemlig til makkerparret Børge Holm fra Thisted og Jørn Mørup fra Struer. Det var også dem, der vandt sølv i sidste års DM-serie.