Hus brændt i Brande

En voldsom brand raserede i nat et hus på Stationsvej i Brande

Brand_4_type1.jpg

Branden blev opdaget klokken halv tolv nytårsnat af nogen forbipasserende. Da rednings-beredskabet nåede frem, var der ild i hele tagetagen, og flammerne var på vej gennem tagpladerne. Slukningen tog 4 timer i nat. Førstesalen udbrændte og resten af huset fik massiv vandskade. Heldigvis var husets beboere ikke hjemme.

Det er ikke fyrværkeri, der er årsag til branden. Branden ser ud til at være startet ved en fryser i tagetagen. Det oplyser vagtleder Kjeld Nedergaard fra Midt og Vestjyllands Politi.