Flere østeuropæere i landsdelen

Fraflytning er et stort problem i mange landdistrikter, men trafikken går også den anden vej. Særligt landkommunerne oplever en stor tilvækst af nye borgere fra de østeuropæiske lande. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Omkring 50.000 østeuropæere er siden 2008 rykket til Danmark, og de har i høj grad bosat sig i de midt- og vestjyske kommuner.

I Ikast-Brande kommune bor der for eksempel 742 østeuropæere. I 2008 var der 185 - det svarer til en stigning på 301 procent. Nabokommunen Herning har 1727 østeuropæere. Det er 1100 flere end i 2008, hvor der var 627 i kommunen. Altså en stigning på 175 procent.

Også Viborg Kommune har oplevet en stor stigning. I 2008 boede der 451 i kommunen, nu bor der 1259. Det er 808 flere og en stigning på 179 procent.

Jobchancer afgørende

Østeuropæerne slår sig ned i de egne, hvor de har størst chancer for job. I landområderne er det især landbrug og industri, der tiltrækker østeuropæerne. I byerne er det brancher som rengøring, hotel, anlæg og byggeri.

For virksomhederne i landdistrikterne kan de mange østeuropæere være en fordel, mener økonomiprofessor Bo Sandermann Rasmussen fra Aarhus Universitet, som dog også peger på bagsiden af medaljen.

- Østeuropæerne kommer for at få arbejde. Erhvervslivet i udkantsområder nyder især godt af, at de har mulighed for at ansætte medarbejdere til relativt gunstige løn- og arbejdsvilkår. Til gengæld presser østeuropæerne danske ledige, som har svært ved at få job. Danskerne mener, nogle job er lavtlønnede, men for østeuropæerne er der tale om en himmelhøj løn, siger han til Ugebrevet A4.

Østeuropæere dækker over personer med statsborgerskab i Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.

Se indslaget om østeuropæerne fra aftenens udsendelse: